Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
paa JBordet. Og skal jeg hjælpe Dig frem i Verden, saa vil
jeg ogsaa snakke et Ord med i Lavet. Ellers kan jeg, skal
det komme derpaa an, tjene endnu i ti Aar og i Morgen den
Dag indrapportere, at mit Helbred nu tillader mig ene at
passe Tjenesten.
— Men bedste Onkel, indskød Brodersønnen, i det han
kuede den nu virkelig sydende Harme, har jeg sagt noget,
som kan give Dig Anledning til Misfornøjelse, skulde det gøre
mig meget ondt. Men den, der er fattig og afhængig, er
det let at saare.
— Naa, lad nu det være godtl svarede Toldassistenten,
som, ihvorvel øm over sin Værdighed, dog var ret stolt over
sin nette og belevne Brodersøn. Jeg mente det ikke saa slemt,
min Dreng. Jeg synes ellers, at Du med Toldkutteren og
Fanny Holmer i Kikkerten kan være saa temmelig rolig.
— Jeg har ingen Ting i Kikkerten, Onkel — Pigebarnet
har jo allerede forgabet sig i denne næsvise Søulk.
— Aha I lo Peter Gran, atter i fuldstændig godt Humør,
der stikker Knuden! allerede skinsyg ... saa er vi i kendt
Farvand og styrer ret Kurs efter Kompetence, som
Birkedommeren siger.
— Men Barndoms Tilbøjeligheder varer ved.
— Snak I siger jeg. Jeg-kan ikke ønske mig det bedre.
Jeg har fra gammel Tid en Høne at plukke med den Junker,
og skulde der en Gang blive Tale om, at han kommer Dig
paa tværs, saa skal jeg nok finde ud af, hvor Skoen trykker.
— Hvad mener Du, Onkel?
— At det ikke er saa videre fedt bevendt med Herskabet
paa Johannesskæret. Faderen har nu boet der i mange
Herrens Aar og kom dertil, som om han var falden ned fra
Skyerne; man har aldrig kunnet finde ud af om han er Fugl
eller Fisk.
— Aa–aa! der er ... Der lyste en Straale af ond
Glans i Tures Øje. Men han tav pludseligt.
— Hverken Fugl eller Fisk ... men ved nogle smaa
kloge Efterforskninger kunde man i det mindste nok forurolige
den unge Æventyrer saa meget, at han veg Pladsen for Dig.
Han er meget øm over Faderen, og selv om han ikke kender
dennes Hemmeligheder, saa ved han i det mindste nok, at
det ikke vilde være behageligt, om de kom ud at sole sig i
Dagslyset. Men det hører Fremtiden til. Manden har aldrig
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
