- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
210

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

her paa Stedet traadt nogen ior nær, og den, der ikke skader
Dig, skal Du heller ikke skade — det er min Logik.

— Og den Logik er sund, Onkel! det var godt, om alle
tænkte lige saadan.

— Naa, afsluttede Peter Gran, det gaar altsammen efter
Kompetence, som Birkedommeren siger. En
Toldembedsmand i Tjeneste maa skade, hvor han finder Tid og Sted
passende. Hvad jeg nylig sagde, kommer ikke Tjenesten ved;
altsaa kun i Nødsfald.

— Jeg forstaar Din Mening, Onkel.

Toogtyvende Kapitel.

Flere Uger var forløbne siden Georgs Hjemkomst til
Johannesskæret.

I al denne Tid var der næppe gaaet en Dag, uden at
han havde besøgt Sirand eller Grotten, hvor Fanny ofte traf
sammen med ham, ledsaget af sin tro Page, Vesterø-Nisse.

I disse Timer var det — medens Fanny syede en Skjorte,
en Kjole eller lignende til en eller anden af sine Protegéer
paa Strand — at Georg vidt og bredt fortalte om alle sine
Æventyr paa Rejsen og indviede sin unge fortrolige i alle
sine Fremtidsplaner.

Og Fanny, som var henrykt og stolt over Georg og hans
Triumfer, kendte ingen større Glæde end at høre ham
fortælle og fortælle om igen. Hvad der i Særdeleshed morede
hende — næst efter det, der berørte ham selv personligt —
var Beskrivelsen over Havet, hvilken Beskrivelse Georg ogsaa
gjorde saa poetisk som muligt.

Naar han saa heri indflettede Fregattens Kamp med en
stærk Storm, saa aandede Fanny næppe, hun levede med,
hun skælvede af Angst og jublede af Glæde. Havet, Havet
var hendes Lyst, og hvad der tildrog sig der, kunde fængsle
hende i lange Timer.

For at give sine Meddelelser fuldstændig Tydelighed,
maatte Georg føje hende og forfærdige en Mængde
Tegninger af de forskjellige Mennesker, han havde set, af deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free