- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
213

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

som er blevet mig kære. Imidlertid skal jeg tænke over
Sagen.

Georg turde ikke gaa videre denne Gang, Hvad han
havde naaet, overtraf allerede hans Forventninger.

Da han første Gang derefter traf Fanny, sagde han med
bevæget Stemme:

— Jeg tror, søde Fanny, at hvis jeg bad Dig om noget,
som-Du holder meget af,, saa vilde Du give mig det, ikke
sandt? Synes Du, at jeg er for indbildsk?

— Vist ikke, min kære, gode Georg, hvis jeg har noget,
Du vil have, selv om det var mit store, smukke Ravhjærte,
saa skal Du faa det

— Aa, svarede Georg leende, hvis der var Tale om at
bede om et Hjærte, saa kan Du vel nok begribe Fanny, at
jeg vilde forlange mere, Du har vel et andet Hjærte end
Ravhjærtet. Men det var ellers min Mening at spørge Dig,
om Du vilde afstaa en, som jeg ved, at Du ikke gærne
overlader til nogen anden.

— Jeg kan ikke begribe, hvad Du mener, sagde Fanny,
som havde vanskeligt ved at fatte sig efter Georgs uventede
Udfald med Ravhjærtet.

— Jeg vil have Vesterø-Nisse.

— Hvad tænker Du paa, udbrød hun med en hjærtelig
Latter. Jeg kan virkelig ikke forære Nisse bort. Og hvad
skulde Du ogsaa med ham?

— Det er ikke mig, der skulde have ham, lille Fanny.
Men nu skal Du høre, hvad jeg har tænkt mig (han greb
hendes Haand og trykkede den hjærteligt). Naar det bliver
Vinter og Sneen falder omkring Johannesskæret, saa vil jeg
altid i Tankerne kunne se Fader, og være bange for, at han
maaske lider af samme Sygdom nu som forrige Aar, og Du
kan være vis paa, Fanny, at jeg vilde aldrig faa et Øjebliks
Fred, hvis jeg vidste, han sad her aldeles ene. Tror Du ikke
ligesom jeg, at intet Menneske bedre vilde passe til Selskab
og Oppasser for ham end Nisse, som kunde passe deres lille
Husholdning, og saa alligevel i sin Fritid lappe Sko og Trøjer
for hele Gravene.

— Aa, Georg, det er et udmærket Paafund. Og skønt
jeg aldrig havde tænkt mig, at Nisse og jeg, som er saa gode
Venner, nogensinde skulle skilles, saa er jeg alligevel hjærtelig
glad ved at kunne gøre Din Fader en rigtig nyttig Tjeneste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free