Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
et Øjebliks Ro, hvis ikke et menneskeligt Væsen faar Lov at
flytte herover til Dig til Efteraaret
— Her til? Er Du fra Forstanden? udbrød Letsler
forbavset, næsten uvilligt. Du vil maaske have, at jeg skulde
tage en gammel Kælling hertil for at gøre Værelserne rene
og tude mig Ørene fulde?
— Nej, vist ikke, jeg ved jo godt, at Du ikke kan lide
Fruentimmer, men jeg kender en Person, en tavs, beskeden
og alvorlig Yngl...
— Ti stille med det. Endnu kan jeg passe mig selv.
— Det ved jeg nok, men han, jeg kender, vilde ikke
gaa Dig iVejen; han har et saa godt Instinkt, at han sikkert
vil forstaa, hvor han skal opholde sig. Han er den eneste,
jeg kender, som passer her.
— Som jeg har sagt Dig, her passer ingen, men hvem
er det forresten Du mener?
— En fattig, meget fattig Karl, kaldet Vesterø Nisse.
Han tjener nu paa Strand, og følger ofte Fanny hertil. Hans
Karakter hører til dem, der finde sig i alle Forhold. Han
arbejder ensomt og i Stilhed, bryder sig ikke om Selskab,
og taler vist ikke uden at han bliver tiltalt. Hvis Du blot
vilde se ham. Han kunde bo i mit Kammer, og Du
behøvede slet ikke at bryde Dig om ham.
— Hm, sagde Letsler, jeg tror, jeg har set den Fyr.
Han sidder altid med noget Haandarbejde i Baaden og synes
hverken at se eller høre.
— Nej vist ej, udbrød Georg, glad over endelig at have
brudt et om end aldrig saa lille Hul paa Isen, det er ikke
hans Sag at se eller høre mere end til Husbehov. Det er en
god og ærlig Karl, og for en lille Løn bliver han her tro
som den trofasteste Hund, men nu sagde jeg vist noget baade
dumt og urigtigt; han bliver ikke trofast for Pengenes Skyld,
men han bliver trofast og udholdende for dem, som giver
ham Penge til at hjælpe sin Moder og sine Søskende med.
Hvis Du blot vidste, Fader, hvilket godt Hjærte han har.
Jeg forsikrer Dig for, Fader, at han aldrig vil forstyrre Dig,
naar han ser, hvor stor Pris Du sætter paa Ensomheden.
— Du er meget veltalende, min kære Georg, og Du kan
jo ogsaa nok vide, at jeg vurderer og paaskønner Din gode
Tanke. Men jeg kan ikke give Dig noget Løfte, jeg kan
ikke saadan paa en Gang gøre Forandring i mine Vaner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
