Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Georg i Faget), talte de altid mange Aar efter, idet de ofte
kom til at tænke paa et eller andet lystigt Ord eller Optrin
derfra, og denne Adspredelse hjalp ogsaa Georg til at lindre
Sorgen over Adskillelsen fra Fanny og Faderen.
Og nu sad Letsler atter forladt. Han havde vel ofte,
medens Sønnen var hjemme, længtes efter at være ganske
alene. Men da nu Georg var borte, nødtes han til at tilstaa
for sig selv, at Kjærlighed var en Nødvendighed for ham, og
at der laa uoget velgørende i Visheden om at have et
kærligt Hjærte i sin Nærhed, selv om Følelserne aldrig saa
sjæl-udveksledes i Ord.
Men det kunde nu en Gang ikke være anderledes. Sønnen
søgte Verden, Faderen trak sig bort fra den. Stum bøjede
Letsler sit Hoved, og sukkede paany, da han betragtede den
i sin lykkelige Sløvhed kravlende Skildpadde.
En Dag, da han var mer end almindelig nedslaaet,
aabnede han det hemmelige Skab og traadte ind i den nu
ubenyttede Smuglerhule. Han stod foran den Plads, han havde
anvist Georg, og borttog efter nogen Betænkning den
tidligere omtalte Sten.
En let Skælven gennemfor ham og med Øjne, som luede
af en forunderlig Ild, saa han ind i Rævnen, men trak sig
atter tilbage, og dette blev han ved med, indtil han,
overvældet af stærkere Følelser, hurtigt rykkede Papirpakken
til sig.
Nu fik hans Ansigt et Udtryk, som tydede paa en ny
Kamp; han syntes at have en Tanke, som han gjorde sig
Umage for at bortjage. Med forstilt Ro lagde han Papirerne
tilbage og begyndte at se paa alle mulige Genstande med en
Udholdenhed, som om han bønfaldt dem om at fængsle hans
Tanker.
Men de døde Ting forstod ham ikke.
Med en Slags triumferende Haan, som om der ikke var
noget videre at gøre, ståk han Haanden ind i Rævnen igen.
Over to Aar var hengledet, siden han havde gæmt disse
Papirer.
En mægtig Trang til at gense og gennemgaa dem havde
nu grebet ham, endskønt han gyste ved den blotte Berørelse
og dunkelt følte en heftig Længsel efter at tilintetgøre dem,
disse Erindringer, som for hans Søn skulde afsløre netop den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
