Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Skæbnen mig med sig? Siden kom Følgerne, dem beredte
jeg mig selv, og for dem har jeg nu bødet med et Liv,
forspildt og usselt, en fredløs Mands Liv. Men hvilke elendige
Paaskud opfinder jeg ikke nu. Nej, hvorledes Georgs
barnlige Følelser end dømmer, hans Retfærdighedsfølelse maa
dog fordømme.
Han samlede Papirerne sammen. Et Brev faldt paa
Gulvet. Da han tog det op, faldt hans Blik paa Underskriften
»Richard Tank.«
Letsler for hæftigt sammen, men kunde næppe faa Øjnene
fra dette Navn, som hans Læber sagte udtalte.
Richard Tank, Richard Tank, sagde han endnu en Gang
med lav smærtelig Stemme, er Du ikke hævnet nok?
Fjerde Afsnit.
En gammel Sømand paa Landjorden«
Treogtyvende Kapitel.
Efter Skilsmissen fra Karolus og »Frisejleren« var Georg
vandret en god Stund gennem Mastehuggets Labyrinter, da
han endelig stansede udenfor et lille gulmalet Hus, der var
prydet med en kasseret Gallionsfigur af Krigsguden Mars.
— Her, sagde Georg til Drageren, som fulgte ham med
Vadsækken, her maa det være.
Han traadte ind i Forstuen. Og hvis man fra det ydre
kan slutte sig til indre, kunde Georg trygt have svoret paa,
at Madam Stormbom var en Kone med den strængeste
Ordenssans.
Afset fra selve Gulvets mærkelige Properhed, var Sandet
i Forstuen saa jævnt, som om man var gaaet over det med
en Valse, og Grankvistene var langs med Væggene arrangeret
i Figurer, om hvilke man vel ikke kunde sige efter hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
