Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
og som var baade Sovekammer, Sal, Spisestue og Madamens
eget Værelse.
Det var et stort Værelse med Vinduer paa begge Sider,
forsynede med grønne Rullegardiner. Væggene havde en lys
Vandfarve, og Møblerne vare saa pyntelige, nette og
hensigtsmæssige, at det saa ud som om de var blevet lavet til
Værelset.
Paa den snehvide Borddug lyste et skinnende Tinfad med
en Faarebov, der duftede af Dild. Ligeoverfor stod en
guld-blomstret Porcellænsskaal med nypillede Kartofler, og midt
paa Bordet Tinskaalen med Suppen. Paa et af Hjørnerne
stod Brændevinsflasken, Brødbakken og en Asiet med Smør.
Da Stormbom tog Appetitsnapsen, lagde Madamen med
Glæde Mærke til at Georg, som det sømmer sig for et pænt
ungt Menneske, godt kunde undvære Snapsen.
— Gud ske Lov for vor Herres Gaver, sagde Stormbom,
idet han fornøjet nikkede til sin Ægtehalvdel.
— Man kan se, Mo’er, at Du endnu har fuldt op af Dine
Maanedspenge.
— Aa, Fatter, har jeg ikke mange Gange før faaet Dine
Maanedspenge, og har Du ikke spist Dig mæt, selv efter at
de har laaet Ende, spurgte den gamle med et alvorligt
Øjekast.
— Ganske vist, Mutter, men ikke i Kød, undtagen om
Søndagen. Men Du er dog en saa god Husmoder og
om-tænksom Kone, at Du kan faa Skillingerne til at slaa til, selv,
tror jeg, efter at den sidste for længe siden er forsvundet.
Nu smilede Fru Stormbom paa en Maade, som viste, hvor
heldigt Manden havde valgt sit Svar.
Middagen fortæredes under fornøjet Passiar.
Men da de rejste sig fra Bordet, sagde Flagskipperen
— Kom nu ind i mit Værelse, Georg, saa skal Du faa noget
at more Dig med, saa længe til Mo’er sender Bud efter os
til Kaffen.
— Hvad i al Verden er det? udbrød Georg, et Brev med
tre Segl og Kommandørkaptejnens Vaaben. Min sandten,
Farbro’r Stormbom, nu gør Chefen Alvor af sine Løfter. —
Lad os saa se, hvad det indeholder.
Georg aabnede det, og tohundrede Rigsdaler faldt ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>