Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
— Aa, Din Hanekylling, Du hytter Dig ikke mere end
en anden har gjort. Hav ikke for stor Selvtillid, for saa
støder Du snart paa Grund.
— Men hvis man ikke har nogen Tillid til sig selv,
hvorledes skal man saa komme frem her i Verden, vil Du
sige mig det?
— Man skal stole paa vor Herre og kloge Folks Raad.
Tror Du ikke, at ogsaa jeg har været ung, og ligesom Du
troede, at naar jeg fik noget i Tegnebogen, saa var den Kilde
uudtømmelig. Naa, hvorledes tror Du saa det gik mig? Ja,
ser Du, min Gut, inden kort Tid var den lige saa udtæret
som Sandørknerne i Afrika.
— Saa var Du en Ødeland.
— Nej, det var jeg ikke, men jeg var ung, og jeg
kommer netop nu i Tanker om et af de Æventyr, som
fuldstændig ruinerede mig, da mine Udsigter var allermest
blomstrende. Der var forresten ikke det mindste mærkværdige
ved det, saadanne Historier hænder hver Dag og hver Time.
— Fortæl mig det Æventyr, Farbror.
— Ja, det er snart fortalt, sagde den gamle, mens han
stoppede og tændte Piben.
— Jeg rejste som Jungmand med en engelsk Hvalfanger,
og havde været ude i næsten to Aar, da vi igen kom tilbage
i engelsk Havn. Da jeg i al den Tid ikke havde hævet
noget af min Hyre. blev jeg ved Besætningens Afmønstring
Ejer af fyrretyve Pund Sterling, en Kapital, som jeg troede
det var umuligt nogensinde at faa Ende paa, skønt jeg ikke
nægtede mig nogetsomhelst, som jeg syntes jeg trængte til;
saaledes gik jeg f. Eks. op til en Skræder og købte mig to
ny Klædninger. Men hvad forslog vel det? Jeg vekslede en
Fempundsnote og syntes, at jeg havde lige saa mange Penge
som før. Jeg gik paa Værtshus og indbød Kameraterne paa
Mad, Porter og alt hvad de vilde have. Men hvad forslog
vel det. Naar jeg bød en Gang, saa bød de ti Gange igen,
for de var ligesaa rige paa Penge og lige saa fattige paa
Forstand som jeg. Jeg var desuden en munter Kegle, som
de nødigt vilde af med, og om jeg selv skal sige det, saa
fandtes der ikke en raskere Sømand og flinkere Harpunerer
paa Trangrosserernes Skibe.
— Jeg ved, at det ikke er Praleri, Farbror.
— Godt. En Aften sad jeg og et Par andre Kamerater
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
