Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
blevet narret, og tilføjede, at det bedste af det hele var, at
han nu soldede for mine Penge.
— Naa, jeg kan tænke at Farbror »sollede« ham
dygtigt-
— Du tænker rigtigt min Dreng. Jeg tror nok, vi
mistede hver tre Tænder og et Dusin Haartjavser. Men sket
var sket. Pengene var borte, og jeg saa aldrig mere Røgen
af dem. Jeg havde imidlertid faaet en god Belæring, men
det var ikke nok med den Straf, jeg fik en til i Tilgift, og
det lige med det samme.
— Naa, hvad var det for en?
— Jo, Værten som nok forstod, hvad det var for en
kløgtig Karl, han havde for sig, skræmte mig med Politi og
Fængsel, hvis jeg ikke vilde afgøre Sagen med ham i
Mindelighed, fordi jeg havde overfaldet ham med Hug og Slag i
hans eget Hus. Han forlangte ikke for lidt, kan Du tro, og
paa den Maade gik omtrent den anden halve Del af
Hvalfiskepengene, saa jeg næppe nok havde Rejsepenge hjem, og
alt det for en Sinke af den Slags, som vi desværre har nok
af her i Mastehugget. Men fra den Tid kunde de gærne for
min Skyld have faaet Lov til, om det skulde være, at
bugsere alle Fruentimmer overbord, saa led var jeg blevet ved
dem, men saa lærte jeg tilsidst Rebekka at kende, og se det
var et Fruentimmer af en ganske anden Surdejg.
Næppe havde den gamle udtalt sine sidste Ord og Georg
takket for den lærerige Historie, før Uh ret paa Væggen slog
tre, og straks efter begyndte det at ringe fra en lille Klokke
under Loftet, hvorfra Strængen gik ned i Dagligstuen.
— Hvad skal det betyde, spurgte Georg.
— Det er Signal til Skafning; det er Mutters Kaffetime,
Den gamle holder Orden i alt, hun er en mageløs Kone.
Ved det perlefarvede Bords opslaaede Klap sad Madam
Rebekka Stormbom med den blanke Kaffekedel og de
blomstrede Kopper foran sig.
Hun smilede venligt til den unge Gæst, som for sit
Vedkommende aldrig havde set en tækkeligere gammel Dame med
opstrøget Haar og Bindehue. Men til Trods for den medfødte
Mildhed, der hvilede over hendes Træk, saas det dog
tydeligt, at Madam Rebekka var en stræng Kone med selvstændig
Vilje, og der var noget hos hende, som uden Forklaring
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
