- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
229

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229

ligeoverfor sig saa den kraftige Flagskipper, Rektifikatorens
vældige Haandhæver, sidde og trævle Traade, og det uden
at vove at aabne Munden til Oprør mod det huslige Scepter.

Den gamle pillede og tav stille, og lod som om han
ikke hørte Georgs Spørgsmaal, thi sandt at sige skammede han
sig over, at Georg skulde se, at han, gamle Stormbom, stod
under Tøffelen. Slaget var kommet for hæftigt, den gamle
havde ikke faaet Tid til med nogensomhelst Spøg at
forberede Georg paa den sædvanlige Eftermiddagsfornøjelse, han
havde anset det for afgjort, at Konen i det mindste vilde
have opsat det til den næste Dag. Og nu pillede han saa
flittigt, at Mutter selv ikke kunde have gjort det bedre, han
mente, at saa vilde hans Ærgrelse faa saa meget hurtigere
Ende, for han vidste altfor godt, at han maatte gøre sin Part
færdig, hvis han vilde se klar Himmel.

— Jeg skal vise Hr. Letsler, hvorledes han skal bære
sig ad, sagde Madamen, hjærteligt leende af Georgs
Kejtethed. Se nu paa mig, saaledes skal det være. Naa, vidste
jeg ikke nok, at det snart vilde gaa. Det er saadan et lille
pænt Arbejde for Mandfolk, medens de bortødsler en Stund
ved Eftermiddagskaffen og Teen om Aftenen.

Jo jeg takker, tænkte Georg, det kan blive en behagelig
Adspredelse to Gange om Dagen, men det skal der nu ikke
blive noget af for mit Vedkommende. Men for ikke at sætte
sin gamle Ven i daarligt Humør og endnu mere forøge hans
Forlegenhed, sagde han: — Naa, hvad Nytte kan vi saa gøre
med dette her, min gode Madam Stormbom?

— Her kan De se et Bevis paa Nytten, hun tog fra
Skabet i Væggen Flagskipperens smukke Sommerfrakke,
denne er vævet af Trævler, og naar man ser et saadant
Stykke, tilføjede hun, ikke i en triumferende, men i en
overbevisende Tone, synes jeg, at man er nødt til at indrømme,
at selv faa Øjeblikke, klogt anvendte, fører Nytte og
Velsignelse til Huset.

— Ja, det er sandt, sagde Georg, ikke lidt forundret ved
at se Resultatet af hans Værtindes Industri. Men hvortil
benyttes da det Arbejde, De selv er beskæftiget med.

— Af disse grove Strimler væver jeg Tæpper. Se paa
hele Gulvet, jeg tror nok, de tager sig godt ud. Men det er
ikke nok med Udseendet og Varmen, de sparer mig ogsaa
en Skuredag om Ugen, hvilket bliver halvtredsinstyve Skure-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free