- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
230

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

dage om Aaret, altsaa halvtredsinstyve Tolvskillinger i ren
Gevinst, ikke at tale om de Tæpper, jeg sælger.

— Aaret har jo tooghalvtredsinstyve Uger, bemærkede
Georg, der morede sig over den gamles Forklaring.

— Meget sandt, men Tæpperne tages af to Gange om
Aaret for at udluftes, og saa skures Gulvet med det samme.

— Under Deres Vejledning, Madam Stormbom, lærer
man at anvende Tiden godt.

Georgs Tone røbede en saa oprigtig Agtelse, at den
gamle syntes, hun aldrig havde faaet en større Kompliment.

— Det er paa den Maade, min unge Herre, at det bliver
muligt for Folk i smaa Omstændigheder at komme ud af det
paa en anstændig Maade.

— Og jeg, tilføjede Stormbom, som nu, oplivet af Georgs
Samtale med Mutter, endelig overvandt sin Forstemthed, jeg
vil ikke være ringere end Madamen, jeg syr Sejl og tjener
ikke saa lidt ved det. Men nu faar jeg snart Pension, og saa
har vi vores paa det tørre.

— Vi gaar dog ikke fra vore gamle Vaner for det.
Hvorledes skulde vi vel trives uden dem, Fatter?

— Hvad, Mutter, tror Du ikke, jeg vilde komme
forbandet godt ud af det, uden at sidde to Gange hver evige
Dag, som Gud har skabt, og svede over disse gamle Klude?

Madam Rebekka rødmede lidt, men svarede roligt (ingen
havde endnu hørt hende hæve Stemmen mod sin Mand):

— Jeg holder dog fast ved, hvad jeg har sagt, Fatter;
Du kan tro, at alt har sin gode Grund. Paa Søen er det en
anden Sag, der har Du Dine bestemte Beskæftigelser, men
paa Landjorden, uden nogen Virksomhed, vilde Du aldrig
synes det stod rigtigt til med Tiden eller Hyggeligheden,
hvis Du ikke havde Din lille Bunke med Silketrævler at ærgre
Dig over, naar Du begynder, og glæde Dig over, naar Du er
færdig. Vanen er den anden Natur, Fatter. Du vilde kede
Dig, det forsikrer jeg.

Den gamle smilede og tænkte nu, som han saa ofte
havde tænkt før, det maa vel være saaledes, siden Mutter
siger det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free