Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
sikken en Uorden. Og blankede og ublankede Støvler
omkring mellem hverandre; han har da ikke den mindste
Ordenssans, fy, at et ungt Menneske vil være saa forferdelig
skødesløs. Men hvad betyder det? Blanksværtedaasen væltet...
ja, fuldstændig væltet. Nej, min unge Herre, saa sandt jeg
hedder Rebekka, det duer ikke. Vil han ikke sørge for
Blanksværten paa anden Maade, saa skaf han sig blanke
Støvler, hvor han vil, for jeg overlader ham hverken Sværte
eller mit rene Garderobegulv til det Brug ... saa meget vil
jeg sige ham.
— Bedste Madam Stormbom, jeg kunde sandelig ikke
gøre for det.
— Jasaa ... han kan vel heller ikke gøre for, at han har
taget sit ny Lommetørklæde til at tørre det op med. Var
han lidt yngre, saa skulde jeg tørre ham om Næsen, skulde
jeg. Men jeg skal i al Beskedenhed sige Hr. Georg, at det
er utilgiveligt at handle saadan med nyttige Ting, og ligesaa
utilgiveligt at give Anledning til Forargelse i et
ordentligt Hus.
Georg hørte paa alt dette med den angerfuldeste Mine,
men var alligevel temmelig rolig.
Vi vender nu tilbage til den ovenomtalte Morgen, paa
hvilken Georg var mer end sædvanlig urolig.
— Madam Stormbom, raabte han hæfligt, da den gamle
nærmede sig Garderobedøren efter at have holdt en lille
Prædiken over hans Ødslen med Papir, hvoraf store, rene
Stumper laa rundt omkring paa Gulvet.
— Madam Stormbom, hvad er det, der pludselig kommer
over mig; bliver jeg ikke bleg?
— Hvad der kommer over ham, det maa Vorherre vide,
jeg kan ikke indse, at han fejler noget.
— Aa, jeg har mærket det hele Morgenen, stønnede
Georg med forandret Stemme og lænede sig op imod
Kakkelovnen.
— Saa, hvad er det, han har mærket? spurgte den
gamle, som begyndte at blive ængstelig over hans Stemme
og Stilling.
— Det gør mig saa ondt, svarede han, jeg tager mig det
alt for nær.
— Hvad for noget?
— Min Uorden, som De altid skænder paa mig for ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
