Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
alene, han har nogen hos sig, som kan passe ham og paa
en vis Maade forstaa ham, for Nisse har god Forstand.
Paa Vesterøen hos Nisses Moder staar alt vel til....
Det er ikke længe siden, jeg har været der og set til
dem...
Men nu maa jeg fortælle Dig, Georg, at jeg har haft
et lille Æventyr, som jeg nødigt vilde have haft, og som
gør, at jeg ikke mere tør tænke paa at komme paa Søen
i dette Efteraar, selv om det var paa en aldrig saa lille
Rejse.
En Dag, da jeg havde været paa Nödö, blev vi’ paa
Tilbagevejen overfaldet af en saa hæftig Stormbyge, at
Baaden, som endda blev roet af en af Faders bedste Karle,
var lige ved at kæntre. Dersom Du nu tænker, at jeg var
bange — og det saa virkelig livsfarligt ud, det kunde jeg
se paa Bengts Ansigt, om jeg ikke selv havde forstaaet
det — saa siger jeg, og jeg vil have, at Du skal tro mig,
Georg, at jeg ikke var det. For endskønt jeg slet ikke
har Lyst til at dø, fordi det er saa morsomt at leve,
syntes jeg alligevel i de Øjeblikke, da Bølgerne slog højt
over Baaden og truede med at begrave os, at det slet ikke
vilde gøre saa meget ondt at blive kastet i Favnen paa
dem. Jeg ved ikke, hvorledes det gik til, at jeg kom til
at tænke paa alle de smukke Sagn, som jeg i min
Barndom havde hørt om Havfruen og alle hendes perlesmykkede
Sale.
Men Bengt saa fortvivlet ud. Mine fire smaa Børn,
sagde han, de kommer nu til at sulte ihjæl, og min Kone,
min stakkels Kone...
De Ord satte ogsaa Frygt i mig. Jeg kom til at tænke
paa Fader, Moder og Dig, Georg, og den gamle Herre
paa Johannesskæret, og Nisse og de mange, mange Fattige,
som vist ogsaa vilde savne mig, og da bad jeg rigtig
inderligt til Gud, om at nogen maatte komme os til Hjælp
i vor Nød.
Og Gud hørte min Bøn.
Men hvem tror Du, der kom, Georg?
Langt borte i det hvide Skum, som Havet piskede op
paa alle Kanter, kom noget svævende paa Ryggen
af en stor Bølge, det var Toldkutteren, som havde be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
