- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
241

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241

mærket Halstørklædet, jeg havde sat op paa en Stang som
Nødflag.

Jeg ved ikke, hvorledes det var muligt, at jeg i et
saadant Øjeblik kunde være utaknemlig mod den gode Gud.
Jeg har sørget meget derover og jeg skammer mig ved at
sige Dig, at jeg ligesom ærgrede mig lidt over, at jeg
skulde faa Peter Gran at takke for min Redning. Men det
kunde endda have gaaet an, om det kun havde været ham,
men det var egentlig Hr. Ture, og hvis ikke Toldkutteren
saa snart havde taget os om Bord (det var ingen let Sag,
det kan Du nok forstaa, uden at jeg beskriver det), saa
havde jeg maaske aldrig mere kommet til at skrive til Dig.
Thi betænk, Georg, en saa lille Baad ude i en forrygende
Storm, med kun en Mand ved Aarerne og mig ved Roret.

Fader og Moder havde svævet i den dybeste Angst.
De holder saa meget af mig. Og Du kan vel forestille Dig,
hvor taknemmelige de var mod Peter Gran og Hr. Ture.
Men Toldassistenten forsikrede, at han for sin Part ikke
kunde tilegne sig meget af Taknemmeligheden, eftersom
det var Hr. Ture, der havde haft hele Fortjenesten, det
var ham, som først opdagede vort Nødflag, og det var ham,
som gjorde Underværker for at faa mig fra Baaden og op
paa Kutteren.

Derfor spaaede den væmmelige Peter Gran... kan Du
gætte hvad nan spaaede, Georg? Aa nej, Du gætter det
aldrig... at der skulde blive et Ægtepar af mig og Hr.
Ture, han havde altid hørt, at en ung Mand, som frelste
en ung Pige fra Livsfare, ligesom forsvor sig til hende.
Fy, hvor Peter Gran er dum og kedelig »efter Kompetence,
som Birkedommeren siger.«

Men Hr. Ture sagde blot et Par Ord om, at man ikke
skulde sætte den lille Frøken... har man hørt saa galt —
ligesom jeg nu skulde kaldes »lille Frøken«, fordi jeg er
blevet tre Aar ældre, end da Du var hjemme, og der er
endnu to Maaneder til jeg fylder femten Aar — men jeg
tror, jeg i min Ærgrelse glemte, hvad der var Hr. Tures
Mening, nemlig, at man ikke skulde sætte den lille Frøken
i Forlegenhed.

Jeg skal hilse Dig saa mange Gange fra Pirogen. Den
lever endnu og har det rigtig godt, og en Gang imellem
er jeg saa barnagtig, at jeg tager den og lader den sejle

16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free