Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
saa godt inde paa Valnøddetræs-Kisten, agter jeg ikke at
bortødsle noget.
— Naa, det kalder jeg just heller ikke Ødslen,
bemærkede Madam Rebekka formildet. Hvis Kopperne i min
Livstid staar paa min Dragkiste, saa arver han dem jo tilbage
efter min Død, jeg skal give ham skriftligt Testamente paa
dem, saa snart jeg faar dem.
— Aa, det er ikke værd, sagde Georg leende Men regn
selv efter, om jeg ikke er nødt til at spare, naar jeg vil have
eget Fartøj om fem eller seks Aar. Saa skal De komme og
drikke Kaffe i Kahytten, og selv se efter, om den Opdragelse,
jeg nu nyder, ikke har baaret Frugt. Finere og proprere
Fartøj har aldrig pløjet Bølgerne.
— Pral ikke for tidligt, men husk paa, hvem det er, der
vedligeholder Ordenen her.
— Saa ved jeg ikke noget andet Raad, end at De følger
med Briggen for at tage vare baade paa mig og Besætningen,
for saa ved jeg, at der ikke vil findes en Krog paa Skibet,
der ikke naarsomhelst kan fremvises for fremmede Øjne. Jeg
gør Madam Stormbom til min Hovmester.
— Ti han bare stille og hold sig til Bogen. Det er
nyttigere, end at gøre Nar af Folk, som maaske i alle
Tilfælde vilde passe bedre til Hovmester end mangen en, som
beklæder den Post, ved han det, min unge Herre.
Og lokkende »Kom« til sig, som skulde bære Kurven paa
Torvet, bortfjærnede den gamle sig.
Saasnart hun havde lukket Døren, satte Georg sig ned
og skrev over et halvt Dusin Udkast til Svaret paa Fannys
Brev, men det blev alligevel ikke færdigt den Dag, fordi han
ikke kunde faa det, som han vilde have det.
Derimod skrev han, uden at det forvoldte ham nogen
Vanskelighed, et langt Brev til sin Fader, i hvilket han med
den inderligste Kærlighed takkede ham for den Lykke, at
han nu kunde være nogenlunde rolig: »Nu har jeg ikke en
eneste Bekymring mere«, (men da han skrev disse Ord,
rødmede han alligevel for sig selv, havde han ikke hele
Eftermiddagen været bekymret over Peter Grans Spaadom, og for
ikke at gaa udenom Sandheden tilføjede han tvende Ord):
»for Dig, Fader«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
