Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Femogtyvende Kapitel.
Vinteren havde endnu ikke ganske taget Afsked med
Jorden, da Georg for stedse tog Afsked med Sømandsstandens
lavere Værdighçder. Efter fuldendt Kursus tog han sin
Styrmandseksamen med Udmærkelse.
Ved denne vigtige Lejlighed maatte Madam Stormbom
ud med en ikke ubetydelig Sum til Bestridelsen af det Gilde,
som Georg tillige med nogle andre vordende Kaptejner gav
paa et af Mastehuggets fornemste Værtshuse.
— Herregud, det gaar aldrig godt, sagde den gamle om
Morgenen, da Georg afpressede hende enTiert mere, end der
var bestemt.
Og om Natten, da han kom tilbage med Farbro’r
Stormbom, som i en salig Tilstand ravede frem mellem Dørene i
Forstuen og næppe med Georgs Hjælp kunde finde Indgangen,
mumlede hun:
— Hvad sagde jeg, det gik aldrig godt; dette her er et
nydeligt Spektakkel.
— Reb, Mutter, reb, jeg mærker, at Blæsten har taget i
Sejlene for Dig, smaavrøvlede den gamle og famlede sig frem
for at formilde Konen. Du ved, at jeg ikke fejrer min
Fødselsdag mer end en Gang om Aaret. Drengene var saa
muntre ... muntre. Farbro’r Stormbom, Farbro’r Stormbom,
skreg den ene efter den anden. Hurra for Farbro’r
Stormbom, den gamle Søulk, lykkelig den, som har sejlet under
hans Rektifikator. Naa, Kone, hopper Hjærtet ikke i Dig af
Stolthed, naar Du hører saadan noget om Din Mand?
— Sæt Dig ikke i Sengen, Mand, med Medaljekjolen paa.
— Søde Madam Stormbom, sagde Georg mæglende, men
Stemmen lignede ikke ganske sig selv, jeg har jo taget min
Styrmandseksamen i Dag.
— Og er allerede blevet »Kaptejn«, mumlede Madam
Rebekka. Det er gaaet hurtigt det.
— Sig ikke det, sagde Georg hæftigt. Jeg vil ikke
sættes i Rette for alt, og jeg maa vel nok paa saadan en Dag
have Lov til at drikke et Glas — selv om jeg ogsaa fik
mere end jeg kunde taale — uden at spørge om Lov.
— Jasaa, blæser Vinden fra den Kant; har han saa
hæftigt Sind, min unge Herre. Naa, jeg gratulerer. Men saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
