Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Den gamle bare nikkede og nikkede.
— Og saa den unge Knægt der, vedblev Madam
Stormbom. Tag Lyset her og se at hjælp sig ind til sig selv saa
godt som han kan ... men i Himlens Navn, hold dog fast
paa Lysestagen, og se at komme afsted, at jeg kan faa den
gamle i Seng.
— Madam Stormbom, jeg synes, at dette er ganske
besynderligt, sagde Georg, som nu atter blev vred. Og hvis
jeg var i Farbrors Sted, saa ved jeg nok, hvad jeg gjorde.
Nu blegnede Madam Rebekka. Ikke en Gang
Højtideligholdelsen af Styrmandseksamenen kunde længere tjene som
Undskyldning.
— Gaa og læg sig, sagde hun vredt.
— Vist ikke..., det er stjærneklart, jeg vil ud at spasere
en Tur.
— Naa, saa det vil han. Saa længe han er i mit Hus,
bliver der ikke noget af Nattepromenader, hverken med eller
uden Stjærner.
— Kan Madam Stormbom forbyde mig at gaa ud, eller
tror De, at jeg lader nogen lægge Baand paa min Vilje.
— Prægtig Dreng, forbandet prægtig, nikkede den gamle.
Giv hende et Lag til, saa stryger hun snart Sejl.
Madam Stormbom hørte aldrig, hvad hun ansaa det for
under sin Værdighed at høre.
Imidlertid var Georg gaaet ud i Forstuen, men hvem der
i største Hast fulgte efter ham, drejede Nøglen om i
Yderdøren og puttede Nøglen i Lommen, det var Madam Rebekka,
som alligevel derved begik den Uforsigtighed, temmelig højt
at ytre, »nu gik Rotten i Fælden«.
Ved disse Ord for der en stærk Rødme op i Georgs
Kinder. Det var første Gang i sit Liv, han følte, at hans
Tanker ikke var rigtig klare. Og i den pirrelige Tilstand,
hvori han befandt sig, blev Følgen den, at selvom det gjaldt
hans Liv, maatte han vise, at han ikke underkastede sig
nogens Vilje.
— Nu gik Rotten i Fælden.
— Det tror jeg ikke, svarede han med en lét Skælven
paa Stemmen. Vær saa god at aabne Døren, Madam
Stormbom, for kommer jeg ikke gennem Døren, saa kommer j^g
gennem Vinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
