Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
rejs Dig dog fra Sengekanten, Fatter, at jeg kan komme hen
til Bordet og faa tændt Lys, eftersom ingen andre kan
gøre det.
— Jeg skal nok skaffe Lys, sagde Georg og gik hen imod
det Sted, hvor han vidste, at Bordet stod. Men i sin Iver
for at vise sin Dygtighed, væltede han baade Vandkaraflen
og Glasset paa Gulvet. Det kolde Vand som overskyllede
baade ham selv og den i Sengen siddende Madam Rebekka
(den gamle havde allerede trukket sig tilbage), bidrog mægtigt
til at afkøle Georgs Sind.
— Tilgiv mig, aller kaereste Madam Stormbom, hvis det
er Dem muligt.
— Han har vel druknet Svovlstikkerne med det samme.
Aa Gud, aa Gud, jeg vidste nok, at de Penge vilde blive godt
anvendte.
— Men, lille Madam Stormbom, man maa jo bære sig
ad som andre Mennesker.
— Hver eneste Svovlstik gennemblødt; Herre Gud, sikke’n
Elendighed. Naa, gamle, hvor er Du blevet af? Fald ikke
i Søvn, men staa stille til jeg kommer op, og pas paa, at
Du ikke kommer for nær til Kakkelovnen og smudser Din
Kjole til.
— Kan jeg ikke gaa ud i Køkkenet efter Lyset, kære
Madam Stormbom?
—» Jo, det kan han vist ... Sæt sig i Sofaen og vær stille
begge to, til jeg kommer igen.
Efter nogle Øjeblikkes Forløb stod Madam Rebekka,
indsvøbt i sin gamle Morgenkjole, med Lyset i Haanden, og
lyste paa Ødelæggelsen i sit smukke, rene Værelse; Vand og
Glasstumper over Tæppet og Bordet ... svømmende
Svovlstikker ... og, hvor ærgerligt, Snusdaasen væltet. Den gamle
havde om Aftenen fyldt den med det sidste Forraad, der
fandtes hjemme.
Hun lyste paa Manden.
Som en nikkende Porcellæns-Kineser sad han netop og
vuggede med Ryggen mod den forbudte Kakkelovn; dette
var ganske vist ikke af Ulydighed mod Konens Forbud, men
kun fordi han havde antaget Kakkelovnen for Mutters
Dragkiste.
— Ja saa, Fatter, ja saa — nu ser jeg, hvorledes det
er fat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
