Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
— Jeg vil inderlig ønske, at der ikke maa blive en
Vildbasse af den Dreng, sagde Rebekka ligesom for sig selv.
— Mutter, hvad har Du gjort ved Kjolen — har Du syet
Ærmehullerne sammen? ... Men ti bare stille ... nu kom
jeg flot.
— Sesaa ... nej, nu kan jeg ikke mere, to Knapper revet
af og Opslaget i Stykker paa Medaljekjolen. Ved Du, hvad
jeg siger, Fatter?
— Nej, Mutter, men jeg vilde ønske, at Du ikke sagde
noget.
— Jeg siger bare, at Du skal ikke faa Lov til at fejre
Din Fødselsdag i Hast igen.
Den gamle sukkede og tænkte paa den gyldne Tid, da
han ved Rektifikatorens Hjælp satte sig i en Respekt, som
han aldrig havde kunnet opnaa i sit eget Hjem.
— Jeg vilde ved Gud ønske, Mutter, at Du kun en eneste
Gang havde set mig paa Fregatten, især naar jeg stod foran
Konstablens Datter, aa, det var en herlig Tid. Jeg taler nu
ikke om Konstablerne og Skibsdrengene — de rystede som
Æspeløv, bare jeg saa paa dem —, men jeg taler om
Befalingsmændene og den Agtelse, jeg nød paa højere Steder;
Officererne vidste nok at vurdere Flagskipper Stormboms
Fortjenester. Jeg synes altid, at jeg er af andet Kød og Blod,
saasnart jeg sætter Foden paa et Dæk.
— Ja, ja, Fatter, jeg ved nok, at Du er en Pokkers Karl
paa Søen. Men nu har Du vrøvlet nok i Nat. Kom nu, saa
skal jeg hjælpe Dig tilkøjs.
— Aa, Herregud, Mutter, hvad Du er for en ærlig Kvinde.
Lad mig kysse Dig paa Haanden ... Ja, saadan en Kvinde,
saadan en Kvinde ... Men jeg er ogsaa en rask gammel
Karl. Det syntes Gutterne ogsaa i Aften — pokkers muntre
og prægtige Drenge ... og se, Storadmiralens Skaal, den gik
som den skulde gaa; der var ingen saadanne Idioter som Mas;
men han flk da ogsaa, hvad han havde godt af. Jeg gad nok
vide, hvor han nu er, den ærlige Mas.
— Naa, Fatter, hvorledes gaar det med Støvlerne?
— Og endnu kan jeg stuvç Klogskab og Respekt ind
hos et Dusin Drengebørn. »Stormbom«, sagde
Kommandørkaptejnen — for vi talte privat mellem fire Øjne, det var ikke
paa Tjenestens Vegne — »gamle Hædersmand«, sagde han,
»jeg ved, at Du har et godt Øje til Knægten, vær som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
