Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Fader for ham«. Netop saadan sagde han, da han gav mig
Fuldmagt til at passe paa Fyren, og det skal jeg ogsaa gøre
i et og alt... Du mai ikke være slem imod ham i Morgen,
Mutter, hører Du det, Kone...
Dagen efter den Nat, da saa mange Uordener havde
fundet Sted i Madam Rebekkas ordentlige Hus, fejredes der
en almindelig Bods- og Bønnedag.
Da Georg vaagnede langt op paa Formiddagen og saa
sin Kaffe staa iskold paa Bordet ved Sengen, mærkede han
straks, at der var noget usædvanligt paafærde, ja noget
overordentlig usædvanligt, siden hans gode Værtinde med saa
stor Ligegyldighed havde stillet Kaffen til at drikke »efter
Kompetence«, som Birkedommeren og Peter Gran plejede
at sige.
Efterhaanden klaredes Georgs Tanker.
Først var det Glæden over, at han med Berømmelse
havde bestaaet sin Eksamen, derefter den lystige Aften, hvor
han havde faaet saa mange glade Dusbrødre, hvor der var
bleven drukket saa mange Skaaler, sunget saa mange muntre
Sange, grundlagt saa mange skønne Forhaabninger og lagt
saa mange Planer; det var en Aften saa munter, herlig og
fuld af Løfter, at Georg aldrig havde tænkt sig Magen til den.
Men nu kom Slutningen.
Scenerne ved Hjemkomsten, Vandkaraflen med de andre
Ødelæggelser, Madamens smaa Skænderier og Bønner, og
tilsidst hans egen ubændige Stædighed efter at vise sig
selvstændig ... alt oprullede sig nu for hans Øjne.
— Altsaa — her paatrængte en meget ubehagelig Tanke
sig ham — har jeg ikke rigtig vidst, hvad jeg gjorde.
Rødmen bedækkede hans Kinder.
— Aldrig før, sagde han til sig selv, har jeg været
saadan ... og aldrig mere skal jeg blive det. Han tænkte nu
paa sin Moder, sin elskede, kærlige Moder. Hvis han var
kommen saaledes til hendel Om han havde vist hende et
saadant Sindelag. Hun frygtede jo altid for hans Hæftighed,
og bad ham med saa inderlige Bønner om at fly Fristelsen.
Men hvem kunde vel tænke paa Fristelsen netop her,
hvor jeg var saa glad, saa uendelig lykkelig? Sindet skiftede
saa hurtigt, at jeg slet ikke ved, hvorledes det gik til. Og
Madam Stormbom, min gamle hæderlige Værtinde, hun maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
