- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
252

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252

Du hvad, jeg tror, jeg giver mig Gud i Vold og gaair ind.
Det er bedre at se Faren lige i Ansigtet end at krybe i Skjul
for den. Madam Stormbom har alt for godt et Hjærte til
ikke at blive god igen.

Og til Trods for at den gamle tvivlende rystede paa
Hovedet, bankede Georg dog paa, og traadte rask ind i
Dagligstuen, hvor Madam Rebekka sad og spandt saa ivrig,
at hun hverken syntes at høre eller se.

— God Morgen, bedste Madam Stormbom. Georg
bukkede dybt.

Den gamle besvarede Hilsenen med et stille Nik.

— Søde, rare, lille Madam Stormbom, bad han med det
inderligste Tonefald i sin Stemme, og Georgs Stemme havde
en indsmigrende Veltalenhed, naar han rigtig vilde benytte
sig af den, allerbedste lille Madam Stormbom, maa jeg ikke
være fri for at staa her som en afstraffet Skoledreng. Jeg ved,
at jeg i Aftes bar mig dumt og stygt ad, men saa beder jeg
ogsaa hjærteligt om Forladelse derfor. Sig nu noget, skænd
dygtigt paa mig, men vær ikke vred.

— Jeg er ikke vred, men jeg er bedrøvet, svarede den
gamle, uden at se op.

— Det bliver værre og værre. De maa ikke være
bedrøvet for min Skyld . . . jeg forsikrer for, jeg holder det
ikke ud.

— Jeg er just ikke bedrøvet fordi han i ... ja — netop
forsaa sig imod mig, som er et gammelt Menneske, og oven
i Købet hans gode Værtinde, men jeg er bedrøvet, fordi at
saadan en ung Dreng eller Yngling eller Mand, eller hvad
jeg skal kalde ham for, drikker saa meget, og siden har saadan
et stygt og ondt Sind.

— Naa, Gud ske Lov, bare De vil tale lidt, er jeg
fornøjet, saa skal det nok blive godt igen. Til en Begyndelse
tilstaar jeg, at det ved hvilkensomhelst Alder aldrig er rigtigt,
ikke nøje at betænke, hvormeget man taaler, selv om det
kan undskyldes i et muntert Lag. Men se, min bedste Madam
Stormborm, da jeg aldrig før i mit Liv har været i en saa
omtaaget Tilstand, kunde jeg heller ikke tage mig i Agt.
Nu kan jeg det, og nu skal jeg det ogsaa, det kan De stole
pab. Noget andet Løfte hverken vil eller bør jeg give, for
er ikke Forsættet nok til at holde en fornuftig, ung Mand
tilbage, saa hjælper heller ingen Løfte..... Hvad nu det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free