- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
253

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

andet om Sindet angaar, saa er jeg bedrøvet over, at det er
saa ubændigt. Men saasandt jeg hedder Georg Letsler, kues
skal det. Og kuet har det været, og det kan vel blive det
endnu mere. Naa, kære lille Madam Stormbom, lad nu al
Ting være godt. Jeg har jo endnu kun saa kort tilbage her
i mit andet Hjem, og jeg vilde sørge inderligt, hvis jeg for
fuldt Alvor mistede den moderlige Velvilje, over hvilken jeg
hidtil har kunnet glæde mig.

Nu blev den gamle blød om Hjærtet. Min kære, unge
Herre, sagde hun og rakte Georg Haanden, vi vilde jo ikke
være kristne Mennesker, hvis den ene ikke havde
Overbærenhed med den anden. Jeg var maaske heller ikke for
klog i Gaar Aftes — men, Gud hjælpe os, man kan jo ikke
altid se, hvad der er det rigtigste. Venner bliver vi alligevel
i al vor Tid, vær sikker paa det.

— Tak for de Ord, min gode Madam Stormbom. De
løfter en tung Sten fra mit Hjærte. Jeg synes ganske vist
ikke, at jeg er mindre skyldfri fordi De har tilgivet mig mine
Taabeligheder, men jeg plager ikke længere mig selv med
bitre Bebrejdelser nu, da alt er godt og vel overstaaet.

— Det tror jeg nok, sagde den gamle smilende, han er
altfor øm over sig selv, til at tage fat med rigtig Kraft.
Men ved han alligevel hvad, min unge Herre? Jeg siger ikke,
at den, som hat sviret en Gang eller to Gange eller tre
Gange, bliver en Sviregast af Profession, men jeg siger: man
skal kue Sindet i Ungdommen, og aldrig lade Lysterne tage
Overhaand. Læg aldrig Fingrene imellem, naar det gælder
om at ave egne Fejl, thi saasnart de mærker, at de faar
Magt med os, faar de efterhaanden mer og mer Indpas. Sand
mine Ord og tro, at smaa Fejl ikke er smaa Fjender.

— Det være langt fra mig at tro det. Men vær
fuldstændig overbevist om, min bedste Madam Stormbom, at jeg
ikke har mindste Anlæg for at svire, nej ikke en Gang
mindste Smag for det.

— Saa meget lettere kan det gaa galt, hvis man ikke
holder igen, naar gode Venner i et muntert Lag bliver ved
at nøde; man tror sig selv for godt, fordi man synes, at man
ikke har Anlæg til den eller den Fejl, og en, to, tre, før man
selv ved af det, er man kommen ind i andre Vaner.

Endnu en god Time maatte Georg finde sig i at staa
Skrifte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free