Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Men efter Middagen, Kaffen og Trævleunderholdningen
(i Dag trævledes naturligvis dobbelte Portioner af begge
Herrerne), var Freden fuldkommen tilvejebragt, og med et
let Sind satte Georg sig ned og skrev to Breve, det ene til
sin Fader, og det andet til Kommandørkaptejnen, for at
underrette dem om, at han lykkeligt havde bestaaet sin
Eksamen.
Det var hans Hensigt, saa snart han havde faaet
Kommandørkaptejnens Svar, at gøre en lille Tur hjem til
Johannesskæret. Han længtes saa inderligt efter at tale med
sin Fader, og at faa at se, hvorledes han befandt sig ved
Tilvæksten i sine Omgivelser. Georg længtes ogsaa inderligt
efter at træffe Fanny, Fanny, som han nu saa længe ikke
havde hørt noget fra.
— Hør en Gang »Kom«, sagde han glad og klappede
sin Yndling, tror Du ikke, vi vil faa det rigtig morsomt, naar
vi kommer til »Strand«...
Georg ventede mange Postdage forgæves paa Svaret
fra sin forrige Chef, og han begyndte allerede at tænke
paa Muligheden af alle Tings Forgængelighed her i Livet,
og ligeledes paa Usikkerheden af Overordnedes og
Velynderes gode Løfter, da han en Dag ved Ankomsten til
Postkontoret, med bankende Hjærte, fandt sit Navn paa et
Brev.
Det saa kun lidet opmuntrende ud, det havde sort Rand
og sort Segl med Kommandørkaptejnens Vaaben.
De rosenrøde Drømme, som nylig fyldte Georgs Hjærte,
sank hurtigt igen. Han er død, min ædle Chef er død, og
med ham mine bedste og skønneste Planer, mit bedste Haab
om Lykke og Held. Han vendte Brevet i Haanden uden at
aabne det. Hvad det end maatte indeholde, vilde han ikke
gøre sig bekendt med det, før end han var ene i sit Kammer.
Undervejs tilbage til Mastehugget havde hans livlige
Indbildningskraft allerede gjort sig fortrolig med al den Møje
og Besværlighed, han nu vilde faa at kæmpe med. Men han
lagde lige saa mange Planer til at besejre disse
Vanskeligheder, og det med saa megen Klogskab og Betænksomhed,
at den, der havde kunnet høre ham tale med sig selv, snart
vilde have forstaaet, at han ikke hørte til de Karakterer, der
let viger tilbage for Modgangen.
— Nu gælder det, sagde han og skød Slaaen for Døren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
