- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
11

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11-

Nyheden fløj omkring. Og intet Menneske undrede sig
nu over, at han ved en forestaaende længere Rejse solgte en
Del Bagateller.

Saaledes var Hr. Baronens Rejsekasse, sçm indeholdt 220
Rdl. Banko, heldigt bragt i Orden. Men ingen vidste,
hvorledes Rejsen skulde gaa for sig.

Med en gammel Ven, som var Søkaptejn, lik han fri
Overfart til Frankrig. Og da han kom dertil, var han en
ung Kunstner, som rejste til Fods, for bedre at kunne se og
bedømme alt.

Han vænnede sig til den overordentligste
Sparsommelighed, men saa alligevel mere, end mangen en rejsende i en
magelig Vogn. Alle Fornøjelser, der kunde faas gratis, nød
han til Overmaal. Men havde han givet Afkald paa to eller
tre Middage, for at kunne besøge et anset Teater, saa
opsøgte han i Vadsækkens skjulteste Gemmer alle disse
Luksusartikler, der atter gjorde ham til virkelig Kavaller.

En Gang, under Opholdet i Tyskland, da han havde
moret sig med at aflægge sit Inkognito, skete det, netop som
vor fordringsløse rejsende, der var taget ind paa et tarveligt
Gæstgiversted, stod og blankede sine Støvler, at han
overraskedes af en indtrædende Militær, som med et let Nik
spurgte, om det var her, den svenske Løjtnant, Baron G., boede.

Henning, med Børsten i den ene Haand og Støvlen i den
anden, forbandede sin taabelige Forfængelighed, der havde
faaet ham til at optræde i den lille By under sin Titel,
indsaa, at han kun paa én Maade kunde bevare Skinnet, og
svarede: »Min Husbond, Baron G., bor ganske vist her, men
er gaaet ud for at opspørge andre Værelser«.

Den tyske Militær opgav sit Navn og tilkendegav sin
Hensigt at komme igen næste Morgen.

Det kan gærne være, han kom igen, men da havde den
notable rejsende paa Grund af vigtige Arvesager hurtigt maattet
forlade Byen...

Ved Tilbagekomsten til Fædrelandet fornyede han (da
Vejen faldt saa heldigt) Bekendtskabet med sin Faders ældste
Ven, Kommandørkaptejn, Baron von U.

Flere Gange tidligere havde Henning været indbudt til
Helgenæs, men altid fundet sig nødsaget til af Hensyn til
Kassens magre Tilstand at afslaa disse Indbydelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free