- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
12

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12-

Nu var det imidlertid samme Omstændighed, som førte
ham hertil.

Vejen gjorde kun et lille Sving, og dette var saa meget
mere kærkomment, som han, uagtet han anvendte alle
Regnekunstens Hemmeligheder, ikke kunde faa de tilbageværende
Møntsorter til at række saa langt, at de kunde betale Leje
af en Vogn til Helgenæs. Han maatte atter anvende sin
Snildhed.

Ved Ankomsten var han altsaa — paa Grund af et
undervejs pludseligt paakommet Ildebefindende — saa svag, at han
næsten maatte bæres ud af Vognen. I denne Tilstand kunde
han naturligvis ikke besværes, hvorfor det faldt af sig selv,
at Kommandørkaptejnen betalte Kusken.

Da Gæsten en Time senere vaagnede efter en styrkende
Søvn, spurgte han straks efter Kusken. Men Værten bad ham
om endelig ikke at trætte sig med at tænke paa en saadan
Ubetydelighed, en Anmodning, som Baron Henning efterkom
for ikke at synes smaalig.

Værre var nu en anden Ting.

Hans Ildebefindende var ikke helt og holdent opdigtet.
Paa Grund af, at han i flere Dage altid havde spist til
Middag der, hvor han sidst kom fra, og paa det Sted, han kom
til, kun nød et Glas Mælk og en Skive Brød, befandt han
sig for Tiden i en saadan Tilstand af Udmattelse, at han
endogsaa havde villet ofre en af sine to udenlandske, moderne
Veste, hvis han straks, uden Omsvøb, havde kunnet nyde det
uvurderlige Gode at spise sig mæt. Men at han nu, netop
da Sulten pinte ham, skulde nødes til med Besvær og kun
ganske langsomt at fortære nogle Skefulde Suppe, var mer
end uudholdeligt, og han havde ingen anden Udvej end
længere hen paa Aftenen at føie en saa uventet Bedring, at
han troede at kunne driste sig til at smage en Mundfuld
Kyllingesteg.

Og Forsøget havde et saa heldigt Udfald, at han den
næste Morgen kunde gøre Familjen sin Opvartning ved
Frokostbordet.

Da var det, Henning første Gang saa Elvira, denne
yppige Rose, udsprungen paa Hallands øde Lyngheder.

Uagtet Elviras Skønhed var anerkendt som usædvanlig,
havde den dog nogen Opposition imod sig. Der blev
indvendt, at Ansigtsfarven var altfor mørk. Men dette var en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free