Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
— En daarlig Kompliment, min kære Ignelius. Men for
nu at vise, at jeg i det mindste ikke altid har de samme
Idéer, skal jeg fortælle Dem, at jeg har sat mig noget i
Hovedet.
— Ny Idéer mangler De vist aldrig, sagde den gamle,
som syntes at frygte for det modsatte. Men hvad er det, De
mener?
— Noget, som er godt... Kan vi ikke indrette et Par
Værelser i Taarnets nederste Etage? Jeg har ikke været i
alle Krogene der nede, men jeg synes at have hørt, at der
skal være et Par Kamre, som man kunde pudse op til
Gæstekamre for saadanne fattige besøgende, som ofte, syge og
husvilde, slæber sig frem over de store Heder? Det kan vel ikke
koste saa meget?
— Jo, det kan det rigtignok, Frøken. I dette Tilfælde
er De en daarlig Regnemester. Helgenæs har jo ingen Skov
— hvad vilde det ikke koste alene at opvarme de Værelser
om Vinteren. De fattige finder jo desuden altid Husrum her
alligevel.
— Ja, en eller to. Men ser De, Hr. Ignelius, jeg vilde
have, at det skulde blive offentlig bekendt, at Fader her paa
Helgenæs havde indrettet en Bopæl for vandrende
Haand-værkssvende og saadanne ulykkelige, der strejfer omkring her
paa Vejen og ofte findes forfrosne og halvdøde paa vore store
Heder... Giv mig Nøglen, gamle Ven; jeg vil selv se paa
Lejligheden.
— Jeg kan ikke begribe, hvorfra de faar alle de Indfald,
Frøken. De Kamre der nede har ikke i mange Herrens Aar
set en Menneskefod, og der gaar et Sagn om dem...
— Aa, tal ikke om disse evige Sagn, sagde Elvira
alvorligt. Det er paa Tide at anse dem for hvad de er:
barnlige Minder fra de Dage, da Oplysningen endnu ikke havde
gjort saa store Fremskridt.
Nu var den gamle Forvalter saaret paa sit ømmeste Sted.
— Frøken Elvira, sagde han med en andægtig Gysen,
jeg vilde ønske til Gud, at en saadan Overmodighed ikke
maa bære ond Frugt. Sagnene om Helgenæs — barnlige
Minder.
— Undskyld, kære, bedste Ven. Jeg ved, at vi ikke
tænker ens. Men det er pinligt, at se et godt Formaal gaa
til Grunde af Respekt for gamle Fordomme.
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
