Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18-
— Kære Frøken, bad den gamle, lad nu det Forslag
fare— og saa sandt, jeg er en ærlig Mand og hedder Klas
Ivar Ignelius, skal det aldrig ske, at jeg ikke skaffer Plads
og Udvej til Herberge, selv om her kom et halvt Dusin
Stakler.
Nu saa Elvira misfornøjet ud.
— Er det aldeles umuligt at faa Nøglen til de Kamre?
— Herre Gud, Frøken, har De da ikke hele Taarnet at
skalte og valte med? Er der ikke Plads nok, uden at De
behøver at anvende Værelserne i nederste Etage, hvor ingen
endnu har villet bo op ad Kornkamrene og
Brændevins-magasinet?
Uden at sige et Ord mere, gik Elvira mod Døren. Paa
hendes smukke Pande stod en Sky, som den gamle ikke
kunde udholde at have fremkaldt, saa meget mindre som han
godt vidste, at det ikke havde gaaet an for nogen anden at
vise en saadan Modstand mod Frøkenens kraftige Vilje.
— Lille Frøken Elviral naar gamle Ingnelius specielt
beder for de Kamre, naar han siger, at han hellere vil vige
sit et eget Værelse, sin egen Seng — vil De saa ikke tilgive
hans Vægring?
Nu fløj atter et mildt Træk over Elviras Ansigt.
— Sagnet siger vel, at den, som uden Nødvendighed
besøger dem, skal dø Døden ?
Hun saa skælmsk paa den gamle.
— Sagnet siger ingen Ting, men det kan alligevel være
urigtigt at besøge dem uden Nødvendighed.
— Ja, ja, sagde Esvira, vi vil da udføre min Ide paa en
anden Maade, men mærk Dem vel, min gode Hr. Ignelius,
kun paa et eneste Vilkaar, at jeg i et hvert Fald faar de
Kamre at se og faar fuld Besked om dem.
— Nej, naadige Frøken, hverken det ene eller det andet,
svarede Ignelius bestemt.
— Naa, saa faar det da være.
Men den, der kendte Elvira saa godt som Ignelius, vilde
have forstaaet, at netop i denne Eftergivenhed laa det
stærkeste Bevis for, at hendes Forsæt skulde føres igennem.
Imidlertid nikkede hun til den gamle og forsvandt.
Fra Kontoret vendte Elvira tilbage til den Fløj, der
beboedes af hendes Fader og hende selv tillige med to nære
Slægtninge, en ung fattig Frøken, Elviras Selskabsdame, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
