- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
20

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20-

Forstanden at vælge sin Dragt og sine Farver saa at det
hele harmonerer.

— Dette Problem har Du løst, Tante ... Men hvis Du
tillader det, vil jeg blive lidt hos Dig. Elvira tog sit
Haandarbejde frem og satte en Taburet tilrette.

— Det glæder mig at beholde Dig, mit Barn ... Du
syr Linnédsyning, er Du blevet ked af Dine charmante
Broderier?

— Nej, Du ved nok, Tante, at jeg ikke er flygtig i min
Smag. Men til en Forandring en Gang imellem ... —

— ... laver Du med egne Hænder et nyt Stykke til at
lægge i Lageret til Dine Protegeer, omkringdrivende Sømænd
og Haandværkssvende.

— Ja, jeg skal sige Dig, Tante, jeg synes ikke jeg kan
tage mig noget nyttigere for; især arbejder jeg gærne for
gamle Sømænd, som jeg elsker for Faders Skyld. Denne
Virksomhed minder mig desuden om den smukke Historie,
Du fortalte mig, da jeg var Barn, om min Stammoder.

Et fint Smil spillede om den gamle Dames Læber.

— Teg tror dog ikke, lille Elvira, svarede hun, at Du har
videre Anlæg for en saa stræng Hellighed.

— Nej, det har Du Ret i, Tante. Men fortalte Du ikke,
at den værdige Frue arbejdede halve Nætter igennem for de
fattige som et Sonoffer til den mørke Skæbne, der syntes at
hvile over hendes Hus ?

— Hvorfor siger Du syntes? Du ved vel nok, at det
virkelig var og endnu er Tilfældet. Din Stammoder
overlevede alle sine Børn og Børnebørn, med Undtagelse af et
Barnebarn, som hun, for at beskytte mod Husets Smitte, lod
opdrage langt fra sig. Hun døde forladt og ensom.

— Som maaske jeg en Gang.

— Mon dieul min Engel, saadan noget maa vi ikke tro.
Men naar Du har decideret Dit Valg, tilføjede Friherreinden
med et Suk, indtræder den tnalheur, at vort gamle Helgenæs
gaar over til et fremmed Navn.

— Derfor er det bedst, jeg ikke gifter mig. Jeg skal sige
Dig, hvad jeg tror, Tante: at i Fald jeg skulde overleve
Fader, vil jeg gøre mig udødelig ved at skænke Ejndommen
til et eller andet nyttigt Formaal. Jeg kan godt lide, at naar
et Stamgods skal gaa ud af en Slægt, som længe har haft

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free