Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21-
det i Besiddelse, det da kommer Landet og ikke Enkeltmand
til gode.
— Jeg tænker nok, sagde Tante Rezia smilende, at Du
opgiver en saa heroisk Ide, og det vilde være unaturligt, om
Du ofrede Din Lykke for et Maal, som ganske vist er
lokkende for en ren Stolthed.
— Skal der være Tale om nogen Lykke, bliver der vist
ikke noget af det ... Men, kære Tante, da vi nu er kommet
ind paa Kapitlet om gamle Familjeforhold, vilde jeg gærne
vide, hvad det egentlig er for Historier, der har gaaet om
Taarnkamrene i nederste Etage?
Ved dette Spørgsmaal blegnede Friherreinden lidt, men
efter at hun havde lugtet til sine Parfumeflasker, som altid
stod hos hende paa Bordet, svarede hun, at hun ikke
erindrede sig at have hørt noget om det.
— Jo vist saa, lille Tante, vedblev Elvira, hvis
Nyfigenhed piitedes af denne Tilbageholdenhed, der var saa meget
mere paafaldende, som Tante Rezia ikke kendte noget bedre,
end at fortælle Traditionerne om Helgenæs. — Du ved
ganske bestemt en hel Del. Jeg er overbevist om, at der
ikke har kunnet ske noget her, som har kunnet undgaa Dit
skarpe Blik.
— Maaske har Du ikke saa ganske Uret. Men der findes
Ting, min bedste Elvira, hvorom Erindringen virker
forstyrrende paa Nattesøvnen.
— Jeg tør ikke være egennyttig nok til at forlange en
saadan Opofrelse. Elvira bøjede sig ned og kyssede den
gamles Haand.
— Muligvis sover jeg ikke alligevel, sagde Friherreinden,
paa hvem enhver Artighed virkede som forfriskende Dug.
Men først vil jeg spørge Dig. om Du ikke tror, at jeg er et
alt for oplyst Menneske til at lade mig vildlede af min
Fantasi?
Dette var et temmelig kildent Spørgsmaal. Vilde Elvira
følge Sandheden, kunde hun ikke besvare det med ja, men
da et nej ikke alene vilde være upassende, men tillige afskære
al videre Samtale, gjorde hun en bejaende Gestus.
— Naa altsaa, hvad vil Du da tro, naar jeg siger Dig,
at jeg ikke har nogen fornuftig Grund til Forklaring over,
hvad jeg har set og hørt fra disse Værelser. Jeg har set Ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>