Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24-
— Jeg haaber, at Du er ene om denne Frygt. Jeg er
mere bekendt for Kulde end for Varme.
— Ja, fordi Din Tid endnu ikke er kommen.
— Tetimen er snart kommen, lille Tante . . . Elvira rejste
sig. Baron Henning har vel ikke forsømt at gøre Dig sin
Opvartning i Dag?
— Han forsømmer sikkert aldrig en Høflighed, langt
mindre en Pligt, den elskværdige, unge Mand. Det mærkes
paa hans Tone, at han har frekventeret gode Selskaber, og
hvis han ikke var saa grusom fattig, vilde jeg rekommendere
ham til Din Bevaagenhed. Hans Navn er lige saa gammelt,
om ikke, nøje regnet, ældre end vort.
— I min Bevaagenhed staar han allerede saa højt, som
han kan komme, sagde Elvira, idet hun pakkede sine Sysager
sammen.
— Jeg tror ikke, lille Du, at en Dame kan sige om en
Mand, der endnu ikke er optraadt som erklæret Frier, at han
har vundet nogensomhelst Grad i hendes Bevaagenhed; i Din
Alder vilde jeg aldrig have ytret mig saaledes.
— Ja, men jeg har ikke saa strænge Principer, sagde
Elvira irriteret, da Tante Rezia opfattede hendes Mening
urigtigt.
Friherreinden rødmede.
— Jeg har altsaa ikke været saa heldig med Din
Opdragelse, som man har Lov til at fordre af Opdragersken, jeg er
meget bedrøvet herover, mit Barn.
— Naadigste Tante, det er ikke Opdragelsens Skyld.
Du havde mit Sind imod Dig, og maaske desuden selve Tidens
Aand, som ikke mere kræver en saa stor Strænghed i
Etiketten.
Tante Rezia tog den pyntelige Vifte, som laa paa Bordet
ved Siden af Flakonen, og viftede sig meget ivrigt.
— Du vilde gøre mig en Tjeneste, mit Barn, om Du vilde
sige til Lisette, at hun maa bære Teen mere forsigtigt; i Gaar
havde hun spildt et Par Teskefulde paa Tebakken.
— Hvad — bærer hun Teen ind opskænketf
— Hun bærer den undertiden ind opskænket i et Par af
de kinesiske Kopper, sommetider hel sommetider halv fuld.
Men, kære Du, det har intet at betyde, det er jo altid
saaledes med Tjenestefolk, naar ingen ser efter dem. Og Viften
benyttedes endnu ivrigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>