Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23-
Samtale .... Saa vid da, at flere Personer med egne Øjne
har set — her sænkede hun Stemmen —, at Ignelius ved
Nattetide har sneget sig til Taarnet, og at han har medbragt
tildækkede Kurve ....
— Naadigste Tante, hvad bliver der nu af Din
Spøgelsehistorie. Har den maaske kun været et Skalkeskjul for endnu
hemmelighedsfuldere Sager. Det kunde være ganske
interessant at udforske det.
— For Guds Skyld, mit Barn, rør ikke ved de
Dumheder, som vist nu har slumret i Fred i tyve Aar; jeg
fortryder, at jeg har været saa aabenhjærtig.
— Du har bestemt ikke været aabenhjærtig; jeg er sikker
paa, at Du ved meget mere. Lad mig i det mindste vide,
om man træde, at der fandtes levende Mennesker i Taarnet.
— Naa, ja, de døde kan vel ikke spise.
— Aa, der dukker pludselig noget op i min Erindring...
udbrød Elvira. I min Barndom hørte jeg hviske om en
Person, som...
— Gud, jeg ulykkelige Menneske, som har glemt Din
Faders Forbud. At jeg har kunnet tale om den Sag til Dig,
som er saa hæftig og egensindig. Men, min søde Pige, glem
alt dette, som en gammel Kone har moret sig med at
fortælle Dig, fordi Du var saa horribel paatrængende.... Ak,
mit Barn, Du er altfor hæftig i Dine Indtryk; jeg har jo saa
ofte sagt Dig, at en beskeden og klædelig Ro, en Mine, som
ikke lader sig forandre ved noget Vindpust, bør være
karakteristisk for Kvinder af vor Stand.
— Jeg er jo rolig, gode Tante. Hvis jeg udtrykte mig
lidt hæftigt, kom det kun af, at jeg ikke kunde tilbageholde
de Tanker og Erindringer, som vor Samtale vakte. Men Du
skal ikke være urolig, Tante, jeg glemmer snart disse Sager.
— Og deri gør Du klogt. Men i Dine Øjne og i Dine
Bevægelser ligger undertiden noget, som indvirker forstyrrende
paa mig. Gud bevare Dig, mit Barn, naar Kærlighedens Tid
kommer.
— Naa, det var sandelig en morsom Overgang. Hvad
har Kærlighed med denne Sag at gøre?
— Mere end Du tror. Naar jeg ser Dig saaledes som
før, tænker jeg: Gud fri os for Ildebrand.
Leende svarede Elvira:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
