Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28-
Han havde Ret; det var virkelig en bestemt Beregning.
Fejltagelsen bestod blot i, at Spadsereturen ikke var
arrangeret for hans Skyld, og formodentlig heller ikke for Frøken
Vendelas.
Den ventede, en fattig Slægtning af
Kommandørkaptejnens afdøde Hustru, var omtrent af samme Alder som
Helgenæs’ unge Herskerinde. Fader- og moderløs sluttede
den milde, bløde Vendela sig med inderlig Varme til den
stærke, kraftige Elvira, som netop elsk.de hende for de
modsatte Egenskabers Skyld.
Det laa ikke i Elviras Karakter at vise sine Følelser paa
samme Maade, som det var en Nødvendighed for Vendelas
Hjærte, og deraf kom det, at denne, som dog bedre .end
nogen anden burde kende Elvira, ofte troede, at hun ikke
var afholdt, ja næppe taalt. Og den stakkels Pige plagede
sig saa længe med disse Indbildninger, til hun tilsidst sikkert
troede at være forsmaaet og foragtet af alle Mennesker.
Tante Rezia fortalte hende bestandigt, at fattige Frøkener
burde være begavede med ti Sanser i Stedet for med fem,
og at hun, hvis hun, som selv var en fattig Frøken, klogt
anvendte de Sanser, Vorherre havde begavet hende med, nok
kunde erhværve sig de øvrige. Men hvormeget Vendela end
arbejdede paa at udvide sine fem Sanser, vilde de endda ikke
være tilstrækkelige til at vise hende paa hvad Maade, hun
skulde være den naadige Tante til Behag. Alene Nejningen
foran den gamles Rullestol optog ti Minutter hver Gang, og
gentoges mindst tre Gange om Dagen.
Nu var Vendela til Bryllup hos en Ungdomsveninde. Og
Elvira, som var fuldt overbevist om, at hun ikke vilde komme
hjem før den følgende Dag, var dog alligevel gaaet ud for at
møde hende.
Efter at have spadseret et lille Stykke ned ad Alléen, i
hvilken Tid Frøkenen behagede at tale saa meget og saa
hurtigt, at det ikke lykkedes Henning at faa et eneste Ord
indført, stansede hun pludseligt og sagde, at nu troede hun
ikke, det var værd at gaa længere, fordi Fader vistnok havde
haft Ret i, at Vendela ikke kom i Aften.
— Hvis jeg kunde trylle hende herhen, skulde hun
øjeblikkelig staa ved Siden af Frøken Elvira, selv om jeg ved
en saadan Tjenstvillighed berøvede mig selv den største Lykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
