Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29-
jeg hidtil... Han maatte afbryde her i den allersmukkeste
Tirade, fordi Elvira vendte sig om.
— Vil Frøkenen allerede ende vor Tur?
— Tillands, ja — men skal vi ikke forsøge at ro lidt?
— Uendeligt gærne. Jeg er ikke ganske uduelig i den
Kunst, for paa min Udenlandsrejse lod jeg mig overtale af
en god Ven, til at rejse til Frankrig paa hans Fartøj.
Frøkenen og hendes Kavaller begav sig nu paa Vej ned
til den store Bro. Her laa altid en pyntelig, grønmalet Baad
i Beredskab til smaa Sejlture.
Baronen var saa opmærksom som en Tilbeder, der
stræber efter at genvinde de tabte Koncepter.
Og Elvira lod ham ganske ugenert opvarte sig.
Det var en rolig og smuk Aften. De høje Linde
afspejledes i de stille Vand, den nedgaaende Sol brændte
gyldenrød paa Firmamentet og forgyldte baade Vinduerne i
den gamle Bygning, saavelsom Træernes Kroner og den
spejlglatte Bugt.
Let som en svømmende Svane gyngede Baaden ud.
— Nu eller aldrig, tænkte Henning, som saa mange havde
tænkt før han.
Men for at blive dristig nok til at faa Ordet over Læberne,
maatte han først møde hendes Blik. Desværre var hendes
Øjne bortvendte, de søgte en anden Genstand. Hvad var det
hun saa paa? Det kunde han ikke forstaa.
— Dyrebare Frøken Elvira...
Hun for sammen...
— Baron Henning, udbrød hun hurtigt, hvor den gamle,
forfaldne Stenbro der, som springer ud fra den nordre Side
af Taarnet, ser interessant ud, jeg tror, vi vil forsøge at lægge
til Land der.
— Kan Frøkenen da se noget Land der? spurgte Henning,
ikke lidt ærgerlig over den ny Afbrydelse. Dørene gaar jo
helt ud i Muren. Den Trappe, som naturligvis en Gang
fandtes, ligger begravet under det store Stengærde.
Vi kan jo imidlertid se ad, og for en saa dygtig Sømand
som Baron Henning... En let Bøjning med Hovedet
fuldbyrdede baade Meningen og Sejren over Baronens Modvilje.
Baaden vendte og styrede imod den nordre Side.
— Jeg tror bestemt, vi kan finde Trappetrinene op,
sagde Elvira, der med spændte Blikke betragtede Stenbunken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
