Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33-
mig op . . . Giver De mig Deres Æresord paa, at De ikke
omtaler, hvor vi har været? De kan nok begribe, at jeg ikke
gærne vil udles.
— Jeg er altfor lykkelig over at have en Hemmelighed
sammen med Frøken Elvira, til at der kunde være Tale om,
at jeg skulde forraade Dem. Og for første Gang havde.
Henning Mod til at lade sine Blikke tale et saa ufordulgt Sprog,
at Elvira ikke havde kunnet undgaa at forstaa, hvilket Haab
han troede at have faaet, hvis hun havde haft et eneste
Sekunds Tanke for ham. Men Elviras Tanker dvælede paa saa
helt andre Steder, at Baronen, hvis Tiden havde tilladt det,
kunde have naaet at gøre hende en fuldstændig
Kærlighedserklæring, inden hun havde opfattet et Bogstav deraf.
Da de skød omkring Odden og naaede den store Bro,
overraskedes de ubehageligt ved en munter Stemme, der hilste
dem Velkommen.
Det var Vendela, som nylig var kommen tilbage, og som,
da hun saa Baaden, løb dem i Møde.
— Søde Elvira, raabte den bestyrtede Veninde, Du har
været i Søen, lad os for Guds Skyld skynde os op.
Vendela spurgte ikke paa sædvanlig Pigemaner: »hvordan
i Alverden er det gaaet til, paa hvad Maade faldt Du i Søen?«
Hun skyndte blot paa Elvira for at faa hende ind i hendes
Værelse.
Med en bly og indtagende Hovedbøjning lod hun ogsaa
nogle beklagende Ord falde om Baronens Uheld. Men
Henning hørte ikke de sagte udtalte Ord og vidste kun lidt om,
hvor smukke Bøjninger hun kunde gøre med sit lille
tækkelige Hoved. Han saa kun Elvira. Og rødmende over at
blive saa lidt bemærket, skyndte Vendela sig op til Gaarden
med Elvira.
— Der er ingen her, som kan opdage mit Uheld, sagde
Elvira til sin unge Veninde, lad os derfor ikke gøre unyttig
Allarm. Du siger jo ikke et Ord, søde Vendela.
— Men hvad vil Du have, at jeg skal foregive for Onkel ?
Han sendte mig ud for at sige, at han ventede Dig straks.
— Aa, det sagde han vist ikke.
— Jo, det sagde han netop. Han fik nylig et Brev, som
syntes at more og beskæftige ham.
— Saa gaa Du ind, gode Vendela, og sig, at jeg gled,
da jeg steg ud af Baaden, og at jeg kommer, saasnart jeg
S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
