Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32-
— Frøken Elvira, for alt i Verden staa ikke paa den
Maade.
Men alle Elviras Tanker var festede ved den lille Rude.
Nogle Sekunder stod hun ubevægelig. Bevidstløs slåp
hun derpaa Taget i Lugen — og i samme Øjeblik faldt hun
ned i Vandet.
Lykkeligvis kom hun saa langt ud, at hun undgik at
blive knust imod Stensætningen.
Uden et Sekunds Betænkning kastede Henning sig ud
efter hende. Og selv om det ikke kunde siges, at han frelste
Elvira fra Livsfare — for med hendes Aandsnærværelse havde
hun vel nok faaet Tag i Stenene — havde han dog gjort sig
i høj Grad fortjent til hendes Taknemmelighed.
Og den skimtedes ogsaa i hendes Øjne.
— Store Gud, Frøken Elvira, sagde Henning, da de atter
sad i Baaden, hvor jeg er bedrøvet over dette, jeg bebrejder
mig, at jeg var saa svag at give efter.
— De har intet at bebrejde Dem, det er ikke saa let at
blive fri for min Stivsindethed... og vær overbevist om min
Forbindtlighed.
— Frøken Elvira kan ikke staa i nogen Forbindtlighed
til mig... Men hvorfor, vedblev han, medens han roede af
alle Kræfter, ser De Dem saaledes tilbage? ... Var der noget,
der forskrækkede Dem?
— Forskrækkede mig, nej paa ingen Maade. Hvoraf
slutter De det?
— Af Deres Udraab.
— I Faldet, ja.
— Nej, før. De var ikke faldet, hvis De ikke af Angst
havde sluppet Taget.
— Det er en fuldstændig Fejltagelse.
— Som De befaler, jeg kan naturligvis ikke disputere
om en Ting, hvis Tilværelse det ikke behager Dem at
erkende.
— Min bedste Baron Henning (Elviras Stemme var nu
særdeles indsmigrende), vilde jeg være for fordringsfuld, hvis
jeg sagde: Nævn ikke et Ord om dette dumme Æventyr.
Hvis ingen møder os, inden vi naar at komme til hver sit
Værelse, saa er der ingen, der ved noget om Ulykken, men
ser man os derimod, naar vi gaar op, saa er jeg ved en lille
Uforsigtighed faldet ud af Baaden og min Kavaller har fisket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
