Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36-
Paa venstre Haand laa altsaa de Værelser, som i Dag
havde givet Elvira Anledning til saa mange Betragtninger,
saa mange taabelige Ideer, saa langt borte fra den smukke
Tanke, med hvilken hun først kom til den gamle Ignelius,
for at erhværve disse senere saa omtvistede Værelser. For
hver tillukket Dør, hun gik forbi, overbeviste hun sig om,
at hun havde haft et urigtigt Begreb om deres Beliggenhed,
de laa jo alt for tjærnt til at passe til den Hensigt, hun havde
haft med dem.
Efter at hun havde passeret det saakaldte Taarns Længde,
brød Gangen af.
Nu er jeg da paa den nordre Side, tænkte hun, og
spekulerede paa, hvilke af disse Døre, hun kendte igen fra
gammel Tid, da hun i det samme saa en stor Nøgle sidde i
Laasen paa den, der var længst borte.
En uhyggelig Knirken besvarede hendes første Forsøg
paa at aabne Døren.
— De er sandelig meget uhyggelige, disse lange, mørke
Gange. Elvira satte Lygten fra sig for bedre at kunne
omfatte Laasen og forsøgte at besejre sin ufrivillige Frygt.
Hun genkaldte sig det Øjeblik, da hun stod paa Ruinen, og
var nu fuldt og fast overbevist om, at det Hoved, hun den
Gang saa, ikke kunde tilhøre nogen anden end gamle
Ignelius, endskønt hun i sin første Overraskelse indbildte sig, at
den hemmelighedsfulde Bopæl indesluttede en
hemmelighedsfuld Person, som levede inkognito der. »Men hvem ved
alligevel«, tænkte vor hemmelighedselskende Frøken »om jeg
ikke finder to i Stedet for en, maaske en Eremit med
snehvidt Skæg.«
Med en rask Beslutning og med forøget Styrke drejede
hun nu Nøglen om, lukkede Døren op og traadte over
Dørtærskelen.
Det var et langt, forundret Blik, Elvira nu kastede
omkring sig.
Disse Taarnkamre, som hun havde forestillet sig saa
romantisk forfaldne som muligt, med nedfaldne Gesimser,
Stengulv og Vægge, sorte af Alderdom, disse Kamre var
tværtimod indrettet smagfuldt og bekvemt, hvilket i højeste
Grad opvakte Elviras Forundring.
Men dette Indtryk gav straks Plads for et nyt, da hun
ved at se ind i det andet Kammer, fandt den gamle Ignelius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
