Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37-
i cn Tilstand, som vidnede om, at han nylig var vaagnet af
en Besvimelse.
— Ak, min gamle, kære Ven, klagede Elvira og bøjede
sig ned over den gamle. Sikkert, tænkte hun, er han blevet
bange for min Aabenbarede i Vinduet. Og nu begyndte hun
ivrigt at gnide hans Puls og hans Tindinger.
Ignelius rejste sig og stirrede omkring sig.
— Om Forladelse, min bedste Hr. Ignelius, bad hun med
en øm, overtalende Stemme. Det var mig, som stod ved
Vinduet.
— Frøken, stammede den gamle, det var jo hendes hvide
Slør.
— Jeg ved ikke, hvem De nu taler om, men det er
sikkert, at De ikke saa noget andet hvidt Slør end mit, der
faldt ned foran Hatten, da jeg hældede mig frem. Jeg kom
for at se gennem Ruden, da jeg ikke maatte faa Lov til at
se gennem Døren Jeg var roet omkring Stengærdet og
klatret op ad det.
— Min Gud, Frøken Elvira, hvor kan man være saa
forvoven. Disse stakkels gamle Kamre (den gamle drog et dybt
og smærteligt Suk) er for mig det samme som Frænder og
Venner ... og dem skulde jeg ikke have Lov til at have for
mig selv.
— Bedste, kæreste Hr. Ignelius, tal ikke saaledes, saa
faar De mig til at græde ... Hvor jeg er bedrøvet over, at
jeg aldrig kan lægge Baand paa mine Indfald.
— Ja, det maa Frøkenen nok sige. Det Indfald havde
nær kostet mig Livet. I det samme jeg saa Hovedet med
det hvide Slør, syntes jeg at gense en Person, hvis Minde i
det Øjeblik opfyldte mine Tanker. Jeg blev saa forfærdet, at
jeg slog Hovedet imod Jernkrogen. Og jeg har vel ligget
besvimet, kan jeg tro ?
— Ja, det anede mig netop, da De ikke kom til
Aftensbordet.
— Hvad ... hvad, har de søgt efter mig? Er der flere
derude?
Elvira beroligede ham med den Forsikring, at hans
Fraværelse ikke havde vakt Opmærksomhed hos nogen anden
end hende.
Saa lad os da skynde os herfra, opfordrede den gamle,
idet han skød Lugen for Vindusruden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
