Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40-
— Det er mit Alvor, Vendela.
— Og jeg, som troede . . . som tænkte . . . jeg har
ikke kunnet tænke mig andet end . . .
— ... end at alle burde være forelskede i Baron
Hennings fortryllende Moustacher, Veste og Manerer.
Ved disse af Elvira letsindig ytrede Ord, for en Bleghed
over Vendelas fine Kind.
— Elvira, sagde hun mildt bebrejdende, jeg gad vide,
om Du tænker meget over, hvad Du siger?
— Gud ved, det faldt mig nu bare saadan ud af Munden...
Om Forladelse. Jeg er altid lidt styg. Men véd Du hvad,
Vendela? Maaske var det for at . . . naa, det kan være
ligemeget . . . Jeg (her lynede hendes Øjne) vilde hellere dø,
end kaste mine Følelser paa en Mand, som ...
— Stille, for Himlens Skyld, bad Vendela og lagde sin
Haand paa Venindens Læber; Du er farlig Elvira, jeg tør
ikke mere høre paa Dig.
— Gør det alligevel, for, tro mig Vendela, det er bedre at
blive fortrolig med sin Svaghed, end at gyse tilbage for
den . . . Han, som Du tænker paa, tænker ikke paa Dig
nu — hør Du nu det og vær stærk. Følelsen af eget Værd
giver Kvinden Mod Du bør kende Dit, og ogsaa han vil
en Gang, naar Forblindelsen falder fra hans Øjne, se Dig i
et andet Lys. Men Du, Du skal saa betænke Dig.
Vendela stod stum, med Hænderne haardt trykkede
imod Øjnene, hvori der var Taarer. Elvira forekom hende i
dette Øjeblik grusommere end selve Skæbnen. Hvorfor skulde
hun ubarmhjærtigt trække denne Lidelse frem for Lyset, den
havde jo hidtil været gæmt i den skjulteste Krog af Vendelas
Hjærte.
Men nu drog Elvira Vendela ind til sig og sagde med
en blidere Stemme:
— Græd ud, Din lille Stakkel, jeg forstaar det godt,
skønt jeg ikke kender det . . . Sig mig alligevel, forklar
mig tydeligt, hvorledes er det muligt, at Du kan taale mig,
mig som Du véd er foretrukket for Dig?
— Du staar jo saa højt over mig.
— Svar ikke saa enfoldigt, kære Venoela. Hvem tænker
paa høj og lav i saadanne Sager? Naar man elsker, maa
man vel tro, at man ejer alle de Egenskaber, som udfordres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
