Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39-
fyldte! sukkede han. Georg og Elvira forenet ... Disse
Urostiftere (Himlens naadige Herre tilgiv mig, om jeg taler
syndigt, tilføjede han ydmygt, da han satte Foden paa den
første Trappesten) disse Urostiftere skal da sænkes i Havets
Dyb som Minnesangeren befalede, for saa længe de bliver
liggende, vil den ulyksalige Aand ikke ophøre med at drive
sit Spil paa Helgenæs.
— Lad os nu ordne vore Sager, sagde Elvira, da hun
efter at have sagt Godnat til sin Fader, traf sammen med
Vendela paa sit Værelse der laa lige op til Vendelas. Jeg
lover mig rigtig megen Fornøjelse af den Tur — og Du?
— Jeg lover mig ingen Ting paa Forhaand, vi har ikke
talt med Tante endnu. Men giver hun Lov til det, saa bliver
jeg glad, selv om jeg ikke siger som Baron Henning, da
Onkel foreslog ham at gøre Selskab ...
— Hvad sagde han da?
— Ja, at han kunde mærke paa sig selv, at denne Rejse
vilde blive en Himmelfærd.
— Naa, det var naivt. Jeg gad nok vide, hvem der
skal hjælpe ham til at komme op fra Jorden; temmelig sikkert
Frøken Vendela.
— Fy, udbrød Vendela rødmende, Du er styg.
— Saa tag Revanche min Pige.
— Naa, ja naar Du tillader det, saa vil jeg sige, at ingen
er nærmere end Du til at gøre ham den Tjeneste, og at han
vist ganske bestemt gør Regning paa, at Du paatager Dig
Besværet.
— Men Vendela, sagde Elvira fortrydeligt.
— Du gav mig jo selv Lov til det. Og hvorfor skal
man desuden have Lov til at træde paa Ormen, uden at den
en Gang faar Lov til at hævne sig?
— En daarlig Lignelse Vendela. Elvira slog i det samme
Armen hjærteligt om Vendelas Hals. Lad os nu imidlertid
blive enige angaaende vor Baron ... Jeg foreslaar, at han
maa sno sig op ad Himmelstigen saa godt han kan, for,
oprigtig talt, jeg agter ikke at række ham Haanden, hverken
til den*Rejse,*eller til Rejsen gennemJLivet.
— Er det Dit Alvor, Elvira?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
