Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46-
ligheden. Jeg vilde kede mig tildøde ved den Følelse, som Du
og mange tusind med Dig, giver dette Navn.
— Gud, hvor Du taler, svarede Vendela, som ikke kunde
fatte sin Venindes Hæftighed. Jeg vilde ikke gærne være
med og se paa Din Kærlighed.
Elvira lo.
— Saa meget desto bedre, for hvis jeg blev skinsyg, løb
det ikke saa let af.
— Det tror jeg nok. Du kan være i Stand til meget.
— Lad os nu ikke tale videre om den Sag, men lad os
i Stedet for kaste et Blik paa vor Garderobe, og se, hvad
der findes værdigt til at gøre Selskab paa Rejsen Mørkerødt
og sort klæder især min mørke Teint. Du kan briljere i baade
Himlens og Solens Farver, Du, som staar Dig godt med
baade Liljer og Roser.
— Og saaledes kan Du tale, Elvira, efter det alvorlige
Æmne, vi nylig har haft paa Læberne? Nej, jeg forstaar
Dig aldrig.
Men, kære Vendela, naar et Æmne er udtømt, saa gør
man klogest i at vælge et nyt ... Nu maa Du kun tænke
paa Toiletterne
I de lette Underklæder, med opløste Haarflætninger og
Sjalerne svøbte om Skuldrene, gik vore Damer, bærende
hver sin Lysestage, ind i det ved Siden af deres Værelser
beliggende Kammer. Og den Raadslagning, som holdtes
derinde, varede et godt Stykke udover Midnat.
Da de kom igen, sagde Elvira, som lod til at være
kommen i et usædvanligt spøgende Humør: — Har Du rigtig
tænkt paa, hvor dybt Du vil neje i Morgen tidlig ved Tante
Rezias Rullestol? Jeg raader Dig venskabeligt til at huske
paa, at hendes Samtykke beror først og fremmest paa den
heldigeJMaade, hvorpaa Du udfører denne Manøvre.
— Jeg vil ikke rejse, Elvira, jeg bliver hjemme.
— Hvad siger Du?
— Min oprigtige Mening.
— Det er umuligt ... Du plejer jo aldrig at være
lunefuld, Vendela.
— Det er jeg heller ikke nu . . . Har Du ikke bemærket,
at det kun var Dine Klæder, vi udsøgte?
Elvira rødmede lidt og gav Vendela et let Slag.
— Hvorledes vover Du, sagde hun, at sige mig ligej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
