Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43-
Ansigtet, at jeg har været saa egoistisk. Tror Du, jeg kun
tænker paa mig selv? Nej, i mit Hoved har jeg allerede
udsøgt Frøken Vendelas Garderobe og arrangeret de mest
henrivende Toiletter. Frøken Vendela maa følge med.j
— Du forlanger noget, som ikke er rigtigt.
— Noget, som ikke alene er rigtigt, men ogsaa klogt...
Man bør øve sig i alt, hvad der ikke er let.
— Men naar man kan undgaa denne Øvelse . . .
— ... saa er det alligevel en Pligt ikke at gøre det.
Hjemme for Dig selv, vilde Du sammenlave en mindst fire
Dele lang Roman om Dine Lidelser. Paa Rejsen derimod,
ved Siden af, eller ligeoverfor . . . naa, se nu ikke saa
hjærte-angst ud. Døm paa nært Hold, saa er jeg næsten vis paa,
at Illusionen formindskes
Vendela tav og vendte sig bort. Hun var fuldt overbevist
om, at al Undersøgelse forøgede Faren. Vendela var ikke
blind for Hennings Fejl, hun saa dem, men i et mildere Lys
end Elvira.
— Bort med alle Sorger, raabte nu Helgenæs’ unge
Herskerinde muntert. Skynd Dig ... vi vil foretage en lille
Prøve. Og sættende sig i den gamle Lænestol, udbredte
hun sirligt det hvide Skørt, og den store, i Hast paakastede
Mantille i store Folder omkring sig . . .
— Se saa, mit Barn, kom nu og hils god Morgen paa Din
Tante. Og Elvira søgte at gengive Rezias statelige Værdighed.
Vendela kunde ikke modstaa den uskyldige Skæmt, hun
nærmede sig med den beskedne Holdning, som altid til en
vis Grad udmærkede hende, men dog aldrig saa synligt, som
naar hun traadte ind i den gamle Friherreindes Værelse.
— God Morgen, naadige Tante Jeg haaber ikke, at
Tantes Søvn har været urolig i Nat. Og Vendela nejede
saa dybt og ærbødigt, at hendes Knæ næsten berørte Gulvet,
medens hun samtidigt kyssede den Haand, Tante Rezias
Repræsentant naadigt smilende rakte imod hende, idet hun sagde:
— Mit Barn, jeg er bedrøvet over, at Du ikke med mere
>Attention* følger mine Raad. Du har endnu langt fra den
Tournure, jeg ønsker, Du maa erhværve Dig. Du har ingen
egentlig »Elegance« min lille Ven . . . hils om igen, men
bøj ikke Hovedet saa langt frem, at Du strejfer Garneringen
paa min Morgenkjole, og hold den venstre Fod en Smule
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
