- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
56

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56-

Under Læsningen af dette Brev gik skiftende Udtryk
over Letslers Ansigt. Ved Ynglingens glødende Længsels
Udtryk sneg sig et bedrøvet og vemodsfuldt Smil over hans
Læber. Men ved den sidste Skildring af den unge Sømands
overfyldte Hjærte kom der Taarer i hans Øjne. Uvilkaarligt
udstrakte han Haanden efter Pennen, men trak den atter
tilbage.

Georgs Lykkestjærne syntes at skulle sejre, thi flere
Gange gjorde Letsler den samme Bevægelse. Men den blev
ikke fuldført.

Idet han tilsidst rejste sig for at vende tilbage til det
andet Værelse, undslap der ham et halvkvalt Suk, og over
hans Læber kom der følgende Ord, som heldigvis ikke
opfattedes af Nisse: »Jeg elsker denne Pige, som allerede for
længe siden har stjaalet sig ind i mit Hjærte, men hun kan
ikke fuldbyrde Forsoningen«.

Sjette Kapitel.

Fanny Holmer var ikke alene den smukkeste Pige i hele
Skærgaarden, ogsaa den mest elskede, omtalte og lovpriste.
Hun stod samme Morgen foran det opslaaede Bord i Køkkenet
paa Strand og uddelte hele, halve og fjerdedels Brød tillige
med nogle andre smaa Ting til alle de besøgende, som efter
Tur fik Lov til at komme ind.

Det var Lørdag, denne unge Piges egen Helligdag, for
paa den var det, at hun samlede omkring sig alle gamle
Mænd, Kvinder og Børn, og et saa lyst Smil, som Fanny
havde til hver enkelt af dem, et saa venligt Ord, som fulgte
med hver Gave, fordoblede dens Værd og gav mangen fattig
Stakkel Mod til at bære sit tunge Kors taalmodigere.

— Det bliver nok sen Middag i Dag, sagde Grosserer
Holmer, idet han ståk Hovedet ud fra Butikslemmen.

— Vi spiser straks, lille Fader. Fanny rakte sin lille
hvide Haand ind gennem Lugen.

— Søde Fader, et Par Ruller Tobak
til.....Middagsmaden er straks færdig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free