Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57-
— Dette her kan sandelig ikke betale sig, Fanny. Hvad
kan det hjælpe at handle, naar man giver Varerne bort?
— Det er ikke Dit Alvor, Fader.
— Jo saa min Sjæl er det saa, fuldt Alvor.
— Hvem er det, der sparer Dig Husholdersken, som Du
vilde have fæstet? hviskede Fanny og ståk nu Hovedet
igennem Lugen.
— Det ved jeg nok, men tror Du ikke, at Du ødsler
mere bort paa alle Dine Yndlinge, end Løn og Foræringer
vilde koste til en Husholderske? Ja, tre Gange saameget.
Du vidste nok, hvorfor Du vilde være alene om Arbejdet.
— Det kan nok være Fader, men Du bliver alligevel
ikke ruineret, det indser jeg. Og da alligevel altid nogle af
vore Varer bliver overgæmte, saa er det da bedre at give
dem til de fattige, som ikke har Raad til at købe dem, end
at lade dem skimle.
— Du Ødeland sørger nok for, at der ikke er noget, der
skimler . . . Men Klokken er nu næsten et Kvarter over et;
det kunde nok være paa Tiden at faa Middagsmad i et
ordentligt borgerligt Hus.
— Tobaken, lille Fader. Jeg kan ikke udholde gamle
Tolles og Säfø-Peters bedende Blikke, og jeg kunde ellers
let falde paa den smukke Tanke at stjæle Tobak, hvis Du
ikke forærer mig den.
— Og bagefter bliver det vel Snus, Kaffe og Sukker?
Mel og Kartofler vil jeg slet ikke tale om, for hvis Du ikke
giver mer bort af det, end jeg giver Dig Lov til, saa vil jeg
ikke være en ærlig Mand.
— Kokkepigen siger, at den dejlige Sauce til Ørreden
bliver kold, sagde Fanny leende.
— Der har Du det da. Og Grosserer Holmer rakte hende
en Rulle Tobak.
Med bevingede Skridt fløj Fanny tilbage og uddelte sine
Skatte blandt de gamle, som takkede hende med Blikke, hvis
Veltalenhed kun kan forstaas af den, som har set en stakkels
Skærgaardsfisker, naar han efter en lang Faste kan glæde sig
ved Synet af et Tobaksblad, som, hvad vi allerede tidligere
har sagt, for denne er mere værd end baade Mad og Drikke,
ja, Gud ved, om der ikke gives Tilfælde, hvor Skraaen har
mere Værd for ham end selve Livet . . .
Og i venlig Husholdnings- og Kærlighedsvirksomhed —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
