- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
58

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58-

den kristelige Kærligheds nemlig — var Fanny allevegne
paa-færde, og fra hendes smukke Læber lød det omtrent saaledes:
»Tak, Fader Tolle, selv . . . Nej, lad være med at kysse mig
paa Haanden, gamle Peter . . . Har Du sat Saucen paa,
Stine? Se til, at Æggene bliver hakkede .... Her, gode
Moder Lise, er Betaling for Garnet, to Rigsdaler og seks
Skilling, og lidt Smaating i Lommetørklædet til Børnene.
Spindet er saa smukt, som jeg kan forlange, kom igen næste
Lørdag, saa skal jeg have afvejet det andet . . . Lovise, jeg
kan jo høre at Æggesøben koger over. Kan Du ikke se

efter, hvad Du har mellem Hænder____ Der har vi jo lille

Ole fra Nødø. Du kommer til at vente, min Dreng. Gaa
hen til Komfuret hos Stine og bed hende give Dig et Par

varme Kartofler at more Dig med saalænge____ Hæderlige

Fader Mathias, har I vovet Jer ud i Dag? Det er længe
siden, vi har set hinanden, I skulde komme lidt oftere nu,
medens det er Sommer. Men sid nu pænt ned og fortæl mig,
om I har hørt noget fra gamle Anna paa Skagern? Bed
hende sende Drengen herhen en af Dagene, glem ikke det.«

— Maa jeg øse Maden op, Frøken? afbrød Stine med
høj Stemme.

Og Mændene, Kvinderne og Børnene bukkede, nejede og
forsvandt saa lidt efter lidt med deres Skatte.

Undervejs roste de den prægtige og gavmilde Frøken
Fanny. Ingen gik sultne hjem, for ved Tolvtiden havde de
allesammen faaet hver en Tallerken Ærter og et Stykke
Flæsk.

— Hendes Mage kommer aldrig mere til at gaa paa
Strand\ sagde Tolle.

— Hverken paa Land eller Strand, rettede gamle
Säfø-Peter.

Og Kvinderne sagde Amen...

Samme Dag henimod Aften sad Fanny paa den
grønmalede, trebenede Stol ved sin Faders Pult og hjalp ham
med Korrespondancen, noget, hvorved hans Hustru, medens
hun levede, havde givet ham en god Haandsrækning.

Fanny havde lært sig Tysk og Engelsk, ikke for at
briljere, men kun for, som Grosserer Holmer klogeligt havde
udregnet, at blive ham en tro og paalidelig Tolk, naar han
havde Forretninger med udenlandske Skippere, som strandede
paa Kysten. Men Fannys overordentlig smukke Haandskrift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free