- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
68

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

til Adspredelse, thi imod al Beregning havde Rejsen ikke
givet ham Lejlighed til at rykke frem med Frieriet.

— Saa er vi altsaa i den store By, sagde Vendela og
rystede Rejsestøvet af Sløret.

— Jeg er i daarligt Humør, erklærede E’vira, og vilde
ønske, jeg var tilbage paa Helgenæs igen.

— Hvor Du er ustadig!

— Du er saa meget mere lig Dig selv — i Dag som
i Gaar. Man bliver ogsaa træt af det gode.

— Saa bliver Du vel aldrig træt af Dig selv, spurgte
Vendela leende, da Du er Modsætningen til mig?

— Jo, det først og fremmest Jeg vilde blive træt af en
Erkeengels Selskab. Og hvis jeg selv var en Erkeengel, vilde
jeg kede mig ihjæl.

— Aa, Englene i deres Fuldkommenhed er bestemt hævede
over saadanne Indtryk.

— Saa meget desto værre for dem. De fuldkomne
Væsener maa absolut have det endnu kedsommeligere, end
vi ufuldkomne; vi tiltager os i det mindste Ret til at være
lunefulde, ufordragelige, ubehagelige, byrde ulde for os selv
og andre, og det er endda ikke saa ringe Fortrin ... Sæt
blot, kære Vendela, at jeg bestandig var nødt til at være
fuldkommen!

— Den, der hørte Dig, Elvira, uden at kende Dig,
maatte tro, at Du var frygtelig letsindig.

— Det vilde kun de tro, som har vanskeligt ved at
forstaa andet, end hvad de kan tage paa med Hænderne. Andre
vilde sige eller i det mindste tænke, at der er en hel Del
Fornuft i, hvad jeg har sagt. Ak, kære Vendela, hvor
mange sukker ikke efter Fuldkommenhed, men savner al
mulig Kaldelse, stundom Vilje til at naa den.

— Hvad mig angaar ...

— Ja, hvad Dig angaar, saa er Du et uforligneligt godt
Barn, men lige saa kedelig ... undskyld, jeg kan ikke gøre
for det, men Du er virkelig umaadelig kedelig, naar Du
begynder med Beviser, som skal tillæmpes paa Dig selv. Har
Du nogensinde hørt kedelige Mennesker kunne hjælpe sig
selv frem i Verden uden det evige: »Hvad mig angaar, saa
har jeg netop erfaret,« eller »jeg for min Part kan bedst
bevidne«, ... kortsagt: altid »jeg« og bestandigt »jeg«, som
om de tre fattige Bogstaver i dette Ord var det mest fuld-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free