Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
komne i hele vort Sprog. Skynd Dig nu at finde paa
noget nyt.
— Gode Gud, sagde Vendela, halvt i Spøg og halvt i
Alvor; Folk skulde blot vide, hvad det vil sige at være
Selskabsdame hos Frøken Elvira v. U.; de vilde da sige:
»Himlen bevare os ...«
— Det var dog altid noget, afbrød Elvira, idet hun
skødesløst tilbagelænet i Sofaen morede sig ved med sin
lille Fod at bortsparke og atter drage til sig en af
Værtindens broderede Sofapuder. — Mere, Vendela, mere af
d’enne Slags ... Du er altsaa træt af Din Virksomhed?
— Stundom ... og hvis jeg ikke holdt saa meget af
Dig ...
— Se, se! nu er vi igen inde i Følsomheden ... Ti
saa hellere stille! Du ved, Vendela, at Du forpester mig,
naar Du lige over for mine Fejl hejser den kristelige
Menneskekærligheds Flag. Stryg det, hvis Du vil have at
jeg i Dag skal hejse Parlamentsflag.
— Det banker paa Døren.
— Lad det banke, svarede Elvira ligegyldigt.
— Men det er maaske Baron Henning, som kommer for
at spørge, om han maa gøre sin Opvartning, inden han gaar
ud ... Kaffen maa vel straks være her.
— Den maa Du servere ude i Salen.
— Det banker igen. — Vendela lyitede.
— Saa luk da op og gaa udi
— Men hvad skal jeg give som Grund til, at Du ...
— Hvad Du selv vil. Jeg har set mig træt paa hans
fagre Ansigt paa hele Vejen fra Helgenæs og hertil.
— Vær saa god at vente derude et Øjeblik, bad Vendela
ved Døren. — Vær nu ikke saa urimelig, vendte hun sig til
Elvira med ængstelig og overtalende Stemme; jeg kan da
ikke gaa ud og drikke Kaffe med ham under fire Øjne.
— Vist saa I — jeg gaar ikke ud af Flækken.
— I Dag skulde Din tilkommende Mand se Dig.
— Naa, saa kommer jeg vel til at rejse mig for haml
Og idet hun kastede Florsjalet om Skuldrene — thi hun
følte sig forpligtet til at spille Skærmbræt for Vendela —
gik Elvira selv hen og aabnede Døren med et: »Vær saa
god at komme indenfor.«
Men baade Elvira og Vendela veg rødmende tilbage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
