Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
væ.e mindst lige saa stor som at danse under Lysekroner
og paa stillestaaende Planker — tror De ikke det samme, Hr.
Kommandørkaptejn? Maa vi høre Deres Mening.
— Jeg er vis paa, bedste Kaptejn Broscher, at det vil
være en lige saa stor som ny Fornøjelse for mine Pigebørn.
Men gaar det ogsaa an at tage den Spøg for Alvor?
— Hvad behager? Er Svend Broscher maaske en Mand,
der er bekendt for at snakke hen i Vejr og Vind? Det
kræver Oprejsning, og den maa De give mig, Hr.
Kommandørkaptejn, til Gavns, naar vi træffes paa mit Bal ombord paa
»Skandinavien«.
— Det drikker vi paa, sagde Værten.
Kort efter, da Elviras snaksomme Nabo optog en
Samtale med gamle Stormbom, benyttede Elvira Lejligheden og
henvendte sig til Georg, söm sad ved hendes venstre Side.
— Det maa vel være forbundet med stor Ulejlighed,
Kaptejn Letsler, at arrangere et Bal paa et Skib?
— Ja, ganske vist; men med saa mange Hænder at raade
over, lader det sig dog let ordne. Alene Ordet Bal og Musik
opliver Mandskabet i en forbavsende Grad. Alt gaar som et
Uhrværk eller som det bør gaa paa et vel disciplineret Skib,
hvor Kaptejnens Ordrer, enten det nu er til Fornøjelse eller
til Arbejde, er Besætningens Orakel.
— Det er i Sandhed en smuk Stilling at være den første
paa et Skib.
— Det er en ansvarsfuld Stilling. Men det er ogsaa et
ædelt Kald at staa forrest blandt et Fartøjs Besætning, med
sit Vink, sit Ord, sin Tanke at styre det flydende Hus og
dets Befolkning. Jeg — Georgs Stemme skælvede, og hans
Øje, som nylig skuede dristigt ind i Elviras, sænkedes
pludseligt — jeg har hidtil nærmest kun som adlydende befaret
Oceanet. Nu derimod kommer Dage, da jeg maa lægge paa
Hjærte, hvad jeg nylig sagde, og min Sjæl er saa glad og
stolt ved Tanken om mit forestaaende Kald, at jeg hvert
Minut ser for mig det Øjeblik, da jeg første Gang kommanderer
Briggen.
Under Slutningen af denne Georgs Udgydelse havde
hans Kinder antaget en stadigt stærkere Glød. Det sænkede
Øje havde atter løftet sig, lynende af Glæde. Han var saa
smuk-, der laa noget paa en Gang saa inderlig barnligt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
