Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
mandigt i hans Henrykkelse, at Elviras Blik med magisk
Kraft følte sig lænket til den unge, ildfulde Sømand.
Kun Baron Henning lagde Mærke hertil. Men han, som
var vant til at se Elvira i saa mange forskællige
Sindsstemninger, kun ikke som en opmærksom og interesseret
Tilhørerinde, følte ved denne Opmærksomhed et Sting i Hjærtet.
Og da han havde betragtet hende saa længe, at hun tilsidst
bemærkede hans forskende Blik, rødmede hun.
Denne Rødme antog en endnu højere Fatve, da Georg
et Par Sekunder senere tilføjede:
— Endnu har mit Skib intet Navn, men allerede for
flere Aar siden, da jeg kun var Skibsdreng, besluttede jeg,
hvis jeg fik Tilladelse dertil, at opkalde det efter min
daværende Chefs Datter. Elvira er et smukt Navn — og hvis
jeg er saa heldig at faa Frøkenens Samtykke, skal min Brig
bære det.
— Det er noget, jeg maa tænke over og henstille til
Faders Afgørelse, svarede Elvira, synlig forvirret over den
unge Kaptejns aabne Fremstilling og maaske lige saa
forvirret over sit eget Svar. Det havde jo været den letteste
Sag af Verden at udtale, at et Døbenavn var et Særeje af
den Slags, som alle og enhver kunde tilegne sig.
Georg, som havde tænkt, at dette Spørgsmaal kunde
afgøres med det samme, indsaa først bagefter, at han med
det samme burde have nævnet def andet Navn. Saaledes
som han nu havde fremstillet Sagen, saa det virkelig ud, som
om han havde forlangt en mere end sædvanlig Gunst. Havde
han derimod sammenstillet Navnet Elvira med Kornelia, vilde
Frøkenen naturligvis have spurgt og blevet oplyst om, at
Skibet skulde bære to Kvindenavne.
En Tid lang sad han, saa ærgerlig paa sig selv, som han
nogensinde havde været, og spekulerede og spekulerede igen
paa, hvorledes han paa en fin og naturlig Maade kunde
komme frem med det. halve, han havde glemt, men hvor
meget han end brød sit Hoved, var det dog umuligt for ham
at finde noget Middel til at raade Bod paa Sagen. Et Par
Gange var han paa Vej til at gøre et Forsøg i denne
Retning, men Frøkenens sorte Øjne forvildede ham, og da hun
kort efter var nødt til at laane Øre til Kaptejn Broschers
Konversation, maatte han lade Sagen bero paa
Kommandørkaptejnens Afgørelse, og Georg satte sig for, at han, naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
