Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
op og besvarede den med et let Buk, der snarere kunde
siges at gøres i siddende end i oprejst Stilling, hvorefter han
igen tog fat paa Bladet, uden at bekymre sig om den Person,
der fremdeles stod paa Gulvet.
En saa usædvanlig Uhøflighed fra den ellers smidige
Baron Hennings Side røbede en af disse beklagelige
Smaa-ligheder, som stundom kan overraske selv den, der har gjort
sig til Regel aldrig at vise Smaalighed, og som uden Tvivl
er det sikreste Kendetegn paa en oprørt Sindsstemning, der,
uden at kunne finde Anledning til at bryde ud i s tor
Maalestok, nøjes med den mindre.
Henning havde i disse Dage, som Georg havde anvendt
til saa lidet beroligende Iagttagelser, ogsaa gjort sine, og for
hver Aften, han havde set Georg fjærne sig, havde den mer
og mere indlysende Sandhed paatrængt sig ham, at Elviras
Opførsel ikke var en Piges, som allerede havde truffet sit
Valg. Efter denne bedrøvelige Opdagelse fulgte Reflektioner
over hans egen taabelige Blindhed. Eller lod han sig kun
bedrage deraf, at han aldrig før nu havde set hende komme
nogen Mand i Møde med en finere og artigere
Opmærksomhed? Og alligevel kunde han ikke paastaa, at den
Opmærksomhed, hun viste den nybagte Kaptejn, prægedes af
overdreven Finhed og Artighed, thi det havde han kunnet finde
sig i, men i denne Opmærksomhed laa noget langt værre —
der laa Hjærte.
Nu spurgte han sig selv: »Hvori ligger egentlig denne
Hjærtelighed?« Og han fik det Svar: »I Øjnene, naar hun
ser paa ham ... i Læberne, naar hun smiler til ham ....
og i hele hendes Væsen, naar han er tilstede ... Desuagtet
har hun ikke sagt ham en Ottendedel af de forbindtlige og
spøgefulde Ting, hun har sagt til mig . . . Nej, for hun
ved, at hun giver ham mere i et eneste Blik, end mig i
tusinde Ord ... Og alt dette efter fjorten Dage eller rettere
sagt i Løbet af fjorten Dage, og det til en Person, som . . .«
Saa vidt var Baron Henning kommet, da han, i det
mest pirrelige Lune over at have ventet forgæves et helt
Kvarter paa Elvira, for at faa nogle Øjeblikkes privat Samtale,
blev afbrudt af Kaptejn Letslers allerede vel bekendte Trin
i Forstuen. Ude af Stand til at være høflig mod en Person,
som med eller mod sin Vilje havde forstyrret hans Planer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>