- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
97

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

det Blik var, Baron Henning fik, vilde han have følt sig
noget beroliget. Men nu brændte Fornærmelsen i hans Blod,
og det var først efter at Kommandørkaptejnen havde givet
ham et Vink, at han kommanderede »Sæt af!« i en Tone,
saa at Frøken Vendela hoppede højt op fra den flagklædte
Toft.

Det var et prægtigt Syn at se den Mængde Baade, som
i den herlige Avgustafiten gyngede hen mod det festligt
smykkede Skib, fra hvis Dæk allerede et Bord, dannet af to
Reserve-Storluger, der hvilede paa et Dusin tomme
Vandtønder og var prydet med en snehvid Dug og høje
Blomstervaser, lyste dem i Møde. Paa den anden Side kunde
Herrernes Blikke overskue den mest storartede, indbydende
»Sexa«, hvorimod Damernes med naadigt Velbehag kunde
hvile paa den anden, hvor alt, hvad der hørte til
Teserve-ring, maatte overtyde dem om, at Kaptejn Broscher forstod
den Kunst at arrangere med al den Rigdom og Yppighed,
man kunde ønske.

»Vel roet I« sagde Georg. Og i samme Øjeblik hævedes
Aarerne og lagdes med et smukt Sving parallelt med
hverandre langs Baadens Sider.

En af Sluproerne greb den pyntelige grøntmalede
Baads-hage, tog Tørn, og snart laa Barkassen langskibs med
»Skandinavien.«

Ved Faldrebstrappen stod Kaptejn Broscher med Hatten
i Haanden, bukkende, hilsende og komplimenterede
»Baldronningen« — som han hviskede Elvira i Øret, da han, med al
den Elegance, som hørte til hans Ceremoniel, ærbødigt bød
hende Haanden.

— Dit Blod er for hedt for en Sømand, sagde
Kommandørkaptejnen sagte til Georg, da de gik bagefter til
Teltet, hvorhen Værten gik foran med en af Damerne under
hver Arm.

— Hr. Kommandørkaptejn, den ... Georg standsede.
De ved ikke, Hr. Kommandørkaptejn, at han allerede en Gang
tidligere i Aften med Forsæt har fornærmet mig — jeg er
ikke vant til at taale den Slags Ting.

— En klog Mand, Georg, vælger altid sin Tid. Undskyld,
min Dreng, at jeg siger Dig dette Men Du har for Resten
vel allerede lagt Mærke til (da de nn var kommet til selve
Teltaabningen, lagde Kommandørkaptejnen fortroligt Munden

H 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free